Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - V. V.: Pervers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Pervers
Kunstens nøgne Menneskebilleder, — er Saften, der giver vor Fantasi
Lød og Farve, Gløden, der varmer vore „ideelleste" Følelser op,
Driv-fjedren, der skjult ligger bag saa megen af baade Mænds og Kvinders
mest intensive Energiudfoldelse. For den, der saaledes tror paa 6n
Eros, som er til Stede mange andre Steder end i sit officielle Ærinde,
vil Forestillingen om erotisk farvede Følelser indbyrdes mellem Mænd
eller imellem Kvinder ikke i sig selv forekomme naturstridig, og hvor
ækelt det. end vender sig i ham ved Tanken paa en
Prostitutionsero-tik som den, Politiet nu har blandet sig i, vil han aldrig glemme, at
megen af Verdens skønneste Digtning og Kunst har Rødder i erç Elskov,
der lige saa godt som hin af Borgerligheden tituleres pervers. Han vil
studsende ane, at der ogsaa i disse Tilværelsesegne er mere mellem
„Natur" og „Unatur", end der drømmes om i en normal borgerlig Hjerne
og kan dømmes efter en normal borgerlig Moralkodeks.
Hvordan det imidlertid end staar til med disse Mysterier, — man
behøver ikke at være enig i de her antydede Synsmaader for at være
med om at lade Ordet pervers fra Sagen selv gaa videre over paa den
ganske uhyggelige Udluftning af Samfundshykleri og Pøbelgrumhed,
som „Affæren" har givet Anledning til i en Del af vor Presse. Den
har skreget til Himlen — den Frækhed, med hvilken de unævnelige
blandt Aviserne har presset al den Gift og Smuds og slaaet alle de
Toører, som det blot var muligt, ud af Skandalen under den
bespotte-ligste Paakaldelse af Moralens og Sundhedens Navn. Der blev en ædel
Kappestrid mellem disse Sædernes Vogtere om, hvem der først havde
sat Politiet paa Spor, frygtløsest havde rodet op i denne
„Raadden-skab", blottet „den snigende Fordærvelse" og bedst tjent
Samfundsbevidsthedens Krav paa fuld Besked om alle Detailler. En ægte
Folkeligheds sunde Harme mod Overklassens Depravation. „Lad os smykke os
naivt," skrev de, „naar vi — Mand og Kvinde sammen! — deler det
Bord og den Seng, der er blevet til ved vort frejdige Arbejdes Sved,
men lad os rense vort sunde Borgersamfund for „Kulturmøddingen",
de dekadente Æstetikeres perverse Kultur. Selv ned til en Gadedrengs
Uterlighed mod et Pigebarn i en af Saxogadens Baggaarde kunde disse
Moralister spore Finsmagerlitteraturens Gift.
Midt herunder fornemmedes der saa „den Dirren i Atmosfæren, den
Lugt af Mange, der varsler Dommer Lynch .. . Luften blev underlig
skummel, og nu var der kommen Takt i Begæret, Mob’en gøede," —
som det skildres i „Hjulet". Det var en af vore betydeligste Forfattere,
som Skandalelysten var bleven snydt for at se indblandet i Affæren, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
