Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - V. V.: Pervers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pervers
95
som den fejgeste Forfølgelyst, den perverseste Ondskab nu udsaa sig
til Bytte og begyndte Klapjagt paa. Man aner ikke, uden at have fulgt
det, hvilken Opfindsomhed der udfoldedes i Smædeord, hvilken
Slangesmidighed i Insinuationer, hvilken genial Gemenhed i uhumske
Dobbelttydigheder; det var en hel Ondskabens Inspiration, en Beruselse
over at være de mange mod den ene, forsvarsløse. Den ondeste tog sig
for at forsvare Offeret — med et Hykleri, en Perfidi! Snart kunde der
hoveres: han er ved at blive sindssyg, han ligger med Revolver i
Sengen om Natten. Og altsammen ikke af Had, ikke af Misundelse,
ikke af Hævn eller nogensomhelst ræsonabel Følelse, det var blot —
som det hed i „Hjulet" — „den blindeste af alle Drifter hos den
hovedløse Masse, den, der er rettet mod den ene," som hos „en Flok
Børn, der har samlet sig om at martre en Tudse."
Og under alt dette dukkede saa Hr. Johannes V. Jensen op midt i
et af vore største Blade, som mange af vore allerbedste Mænd skriver
i, og bød med eet eller rettere to Æselsspark den samlede Mob over
i raffineret Raahed mod den forfulgte Forfatter. Er der noget, som kan
kaldes perverst, da er det vel den Ødelæggelseslyst, Fjendtlighedstrang,
Grumhedsdrift, som bærer Halvdelen af joh. Jensens Forfatterskab
frem. Man husker, hvordan han et Sted fortæller om en Dreng, der
morer sig med at spigre et eller andet Dyr fast og flere Dage efter
kommer og endnu ser det leve. Eller hvordan han skildrer de
dekadente Spanieres Tyrefægtningspassion, som en Slags ondartet
Skadefryd og Grusomhedsdrift, der genfindes hos Tuberkelpatienter og staar
i nøje Sammenhæng med seksuel Perversitet. Man husker — ja,
man kan blot tænke paa, hvordan Joh. Jensen i sin Tid selv
debuterede i „Politiken" som en Art Bravo, der sprang frem og dolkede
mellem Ribbenene snart den ene, snart den anden Forfatter, som han
selv skrød af ikke at kende det mindste til, men som udleveredes
ham til Bytte af Bladet. Det mest patologiske Udslag er dog maaske
-de-4—S- Linier, han skrev -forleden, med deres Fortætning af krakilsk
Bølleoverfald, isnende Skadefryd og elementær Hankønsfølelse. Jo
højere den intellektuelle Begavelse er, des mere naturstridig, pervers,
bliver en Hjerteraahed som den her udviste.
Medens Hr. Jensens Daad hilstes med Jubel paa de lavere Egne
af Parnasset, gav den — det kan man nok hævde — omtrent hos alle
hans kultiverede Kolleger et virkeligt Stød af Forfærdelse. Det
tilfældige lille Udslag aabnede pludselig Folks Øjne for, hvilket Kulturniveau
dette Kraftgeni egentlig befandt sig paa og hvad det vil føre til i Læng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
