Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Tysklands tredje Rigskansler
iig, fordi den kom i rette Tid, og han opnaaede intet andet end
at bringe sig selv i uhjælpelig Konflikt med det ultramontane
Parti i den bajerske Landdag, som uden Vanskelighed fandt en
Lejlighed til at bringe ham i Mindretal i begge Landdagens Ting.
I disse trælsomme Aar har den offentlige Gerning, som mest
tilfredsstillede ham, sikkert været hans Deltagelse som valgt
Medlem i det tyske Toldparlament, der som parlamentarisk Udtryk
for den ved Prøjsen forlængst skabte Toldunion samledes Rere
Gange mellem 1866 og 1870. Som nationalsindet bajersk
Grand-seigneur — en rara avis — mødtes han med ganske særlig
Udmærkelse. Han blev Parlamentets første Vicepræsident og tog
ved forskellige Lejligheder Del i Forhandlingerne, mere maaske
end i de offentlige Møder. Man møder ved denne Lejlighed i
Livserindringerne et Træk, der kommer mange Gange igen i det
følgende. Rigsfyrsten har megen Tilbøjelighed til at aftrykke sine
Taler og til at meddele Efterverdenen, hvilken Lykke de har
gjort, hvor megen Ros han har faaet for dem. Den vrangvillige
Læser vil let opfatte det som Udtryk for en naragtig
Forfængelighed. Man bør maaske snarere opfatte dette Træk som Udtryk
for en medfødt Beskedenhed og Usikkerhed over sit eget Værd.
Han er fra en Tid, hvor høj Fødsel ikke gav nogen
Forhaands-formodning om høj Intelligens, tværtimod; han har stræbt
redeligt efter det bedste og var glad, følte sig tryggere, naar han vandt
de bedstes Bifald.
III
Hohenlohe opnaar med Lethed Valg til den tyske Rigsdag
som liberal Kandidat; han modtages med samme égard som i
Toldparlamentet, han vælges ogsaa der til første Vicepræsident,
han stifter det liberale Rigsparti, der formentlig skulde være lidt
til højre for de Nationalliberale, men hvis Program, læst med
Nutidens Øjne, synes adskillig mere frisindet, end hvad der nu
benævnes nationalliberal Politik. Han er en ivrig og flittig
Parlamentariker, støtter navnlig Bismarck stærkt under
Kulturkampens første bevægede Faser. Og dog er alt dette kun
Mellemværk. Som en Hovedperson træder han først frem paa Scenen,
da han i Foraaret 1874 udnævnes til Rigets Gesandt i Paris.
Det Afsnit af Livserindringerne, som omhandler Pariseropholdets
elleve Aar, 1874—1885, er absolut dets rigeste og frodigste. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
