- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
103

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103 Tysklands tredje Rigskansler



tiltraadte Arven efter Harry Arnim, der under saa dramatiske
Omstændigheder faldt som et Offer for Bismarcks Jalousi og
egen Ubesindighed. Særlig havde Arnim vist sin Ulydighed
mod Bismarck ved at begunstige de monarkiske Partier og
medvirke til Thiers’ Fald den 24. Maj 1873. Hohenlohe satte sig
derfor som sin Ledestjerne at holde sig i den nøjeste Kontakt med
Bismarcks Tankegang og at stille sig ganske upartisk over for de
forskellige politiske Strømninger i Frankrig. Han medbragte til
Opgavens Løsning sin fine, noget kosmopolitiske Dannelse og en
oprigtig Sympati for det franske Folk. Hans første
Gesandtskabs-aar er en Lystid i Frankrigs Liv. Krigens Saar begyndte at
forvindes, der er Opgang i det økonomiske Liv, stærk Bevægelse
og Fremgang i Kunst, Litteratur og Videnskab. Politisk set er
det smukke Aar for Frisindets Sag. Den oprindelig
monarkisksindede Nationalforsamling nødes af Forholdenes Magt til at
grundlægge Republikken. De første Valg under den nye
Forfatning giver Republikanerne et stort Flertal i Deputeretkamret og
en stærk Stilling i Senatet, Venstre Centrum (Thiers’ Venner)
var Regeringsparti, men Gambetta nærmede sig mere sin
enestaaende Stilling som Frankrigs ukronede Hersker.

Af hele denne bevægede Tid giver Hohenlohes Optegnelser
et frisk og levende Billede. Intet menneskeligt er ham fremmed.
Palais Royal og det franske Akademi, Væddeløbsbanen og
Parlamentet, han færdes overalt som en kendt Mand. Det mærkes
tydeligt, at hans Sympati er hos de moderat frisindede; han
omgaas saa intimt med Thiers, at han vækker Udenrigsministeren,
Hertug Decazes Jalousi, „vous n’en sortez pas" og dog savner
han ikke Blik for Thiers smaa Svagheder, hans Behagesyge og
hans Overfladiskhed. F. Eks. i følgende lille Træk, som han
fortæller efter Bismarck. Man havde under Fredsforhandlingerne
bebrejdet Frankrig, at det havde indrulleret barbariske Nationer
(Turcos) i Hæren, hvortil saa Thiers svarede: ja, men Prøjserne
har anvendt Ulaner! — Gambetta synes ham først kun en tyk,
ordinært udseende Mand; han lærer dog hurtig at forstaa,
hvilken Intelligens og aandelig Finhed, der gemtes bag det cyklopiske
Ydre. Der findes i Værket en nydelig Scene, hvor H. for første
Gang mødes alene med Gambetta i Thiers’ Hus, hvor Gambetta
med sønlig Ærbødighed sad stille og hørte paa den gamle
Statsmands ofte gentagne Historier fra fordums Dage. Men Hohen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free