Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 Tysklands tredje Rigskansler
pografi, med hvilken Ligegyldighed endelig alle Spørgsmaal
behandles, der kun havde rent human Betydning, „medens
Grækerne talte, sov Beaconsfield, Salisbury og Waddington de
retfærdiges Søvn".
Men ogsaa med den indre tyske Rigspolitik nødes han til at
beskæftige sig, og dette har næppe været ham en ublandet
Tilfredsstillelse. Udviklingen gik jo i Tyskland en anden Gang end
i Frankrig. Medens Frankrig i hine Aar udviklede sig mere og
mere i frisindet, demokratisk Retning, var alt i Midten af
Halvfjerdserne det Vendepunkt naaet, hvor den gamle Kejser fandt,
at nu havde man regeret længe nok med de Liberale, og
Bismarck forberedte sin store Vending i Toldspørgsmaalet. Man kan
ærgre sig en Smule over den tilsyneladende Lethed, hvormed
Hohenlohe der ikke uden Føje nævnede sig blandt de Liberale, gør
Bevægelsen med, det være sig med Hensyn til Protektionismen,
Socialistlov, skærpede Straffelove, Indledning af Forstaaelse med
Centrumspartiet; han hører nu engang til Haandlangernes Klasse,
ikke til Heltenes; man beundrer paa den anden Side ogsaa her
den diplomatiske Frihed, hvormed han, endog mod Bismarcks
Ønske, stræber efter at udjævne Modsætningerne navnlig over
for de Nationalliberale og mildne paa de reaktionære
Tilbøjeligheder, og man ser af Optegnelserne fra de sidste Leveaar, at
han ingenlunde har tabt Troen paa sin Ungdoms konstitutionelle
Idealer.
IV
Det synes, som om de sidste Aar af hans Gesandtskabstid
ikke beredte ham saa megen Tilfredsstillelse som de første. Det
var ikke Forholdet mellem de to Lande, der var noget i Vejen med,
tværtimod betegner Begyndelsen af Firserne en Mindskning af
Spændingen. Dette var den nye Kolonialbevægelses første
løfterige Aar, og Fyrst Bismarck lagde Vægt paa ikke at træde
hindrende i Vejen for Frankrigs Planer paa noget eneste Punkt.
Med senere Tiders Begivenheder for Øje er det karakteristisk
at se, at dette ikke blot gælder om Tunis, men endogsaa med
Hensyn til eventuelle franske Anslag paa Marokko. Selv om
tysk Handelsvirksomhed skulde tage lidt Skade derved, saa fik
det være, de storpolitiske Hensyn maatte være de overvejende.
Naar blot Frankrig vilde tabe Rhinen af Sigte, saa fik det iøvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
