- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
106

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Tysklands tredje Rigskansler

muntre sig, som det vilde. Og om en Række andre
Kolonispørgs-maal kom det i 1884 under Jules Ferrys Ministerium ril noget,
der næsten lignede en Alliance mellem Tyskland og Frankrig,
med Brodden rettet mod England.

Derimod synes de indre Forhold i Frankrig ikke at have
behaget Hohenlohe saa godt som tidligere. Gamle Venner var
døde som Thiers og Gambetta, andre traadt tilbage fra
Skuepladsen, medens de nye Forbindelser næppe blev saa intime.
Republikkens første Periode kulminerede med Verdensudstillingen 1878,
bagefter kom der ret brydsomme Aar. Misundelsen mod
Gambetta havde hindret Frankrig i at drage det fulde Udbytte af sin
højtbegavede Søn, og ingen af hans Efterfølgere var betydelig
nok til at vinde overvejende Autoritet. Ministerskifte fulgte paa
Ministerskifte; Republikkens Anseelse var i Nedgang; de
monarkiske Partier var paany i Fremvækst, alt i liden
Overensstemmelse med den ledende tyske Politiks Ønsker. Om denne
Monarkismens uanede Vækst ved man allerede nu en hel Del;
Valgene til Deputeretkammeret 1885 var vistnok de gunstigste
for Monarkiets Sag siden 1871 og efter. Vort Værk giver nye
Bidrag. Saaledes en højst ejendommelig Samtale mellem H. og
General Gallifet, der af Monarkisterne betragtedes som den af
Forsynet udpegede General Monk, der skulde feje Republiken
ud og sætte „Kongen" paa sin Trone, og som i den nævnte
Samtale udtalte sig med stor Aabenhed i denne Retning.
Endvidere noget senere (fra 1887) Oplysningen fra Greven af
Paris’ Side, hvorledes han havde talt med den tyske Kronprins
(senere Kejser Friedrich), der syntes gunstig stemt for
Restaurationen, og nu kun ventede paa, at ogsaa Bismarck skulde
blive omstemt; han havde sin Organisation fuldstændig i Orden.
Men Bismarck blev ikke omstemt hverken da eller senere. —
Det synes endelig, som om indre Forhold i Gesandtskabet har
beredt dets Indehaver Vanskeligheder; han havde nu siddet paa
Pladsen i elleve Aar; der var nu vokset nye Kræfter op, der
ønskede at komme til.

Det var derfor næppe noget uvelkomment Budskab, der
mødte ham, da han i Efteraaret 1885 kaldtes til at tiltræde
Arven efter Feltmarskal Manteuffel som Statholder i
Elsass-Lothringen. Det var tilsyneladende en beslægtet Opgave med
den, han just forlod; han skulde hævde Tysklands Stilling, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free