Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 Tysklands tredje Rigskansler
samtidig vinde en fransksindet Befolknings Sympatier. Saaledes
havde Manteuffel taget Sagen, og Hohenlohe traadte gerne i
hans Fodspor. Det er endvidere tydeligt, at han i høj Grad
nød Stillingens ydre Glansmomenter, han var jo faktisk
konstitutionel Hersker endog med vidtgaaende Myndigheder i en
Ståt, der sammenlignet med de tyske Hertugdømmer og
Storhertugdømmer ingenlunde var ringe. Han nyder de første
Hon-ningmaaneders Sødme, glæder sig over Hyldingstog og
Ære-porte, refererer med Tilfredsstillelse, naar han har holdt en god
Festtale, følger, hvad der unægtelig virker nok saa tiltrækkende,
med det skønne Rigslands Ve og Vel, søger at stifte nøje
Bekendtskab ikke mindre med dets økonomiske Forhold end med
dets historiske Mindesmærker.
Men Idyllen forstyrres hurtig og bråt. I Slutningen af 1886
vokser Spændingen paany mellem Frankrig og Tyskland. Det
var Boulangismens Opblomstringsperiode, Frankrig ruster
stærkere og stærkere, patriotiske Talemaader svirrer gennem Luften.
Der svares fra tysk Side med et stort nyt Militærforslag,
Rigsdagen stiller sig vrangvillig og bliver opløst i 1887. Dette var
den saakaldte „Angstopløsninghvor General Boulanger maa
fungere som den store Bussemand. Virkningen er i Tyskland
tilstrækkelig til at fremkalde en stærk Forskydning i konservativ
Retning.
I Rigslandet blev Virkningen en anden. En Opløsning paa
Spørgsmaal om en mulig Krig med Frankrig maatte kalde de
gamle Følelser til Live. Resultatet var Protestvalg over hele
Linien. En Snes Aars energiske Germanisationsbestræbelser syntes
ganske spildt. Man var saa uretfærdig at give Hohenlohes milde,
forsonlige Politik Skylden herfor og skaanede heller ikke hans
Forgænger. I den første Vrede talte man for Alvor om at
ophæve det selvstændige Rigslandstyre, lægge hele Forvaltningen
over til Berlin som af en anden prøjsisk Provins. Hohenlohe,
der ikke var nogen Ørn, men en stor Diplomat, forstod at
dukke sig for Stormen. Han ofrede de nødvendige Syndebukke
blandt Embedsmændene, han stillede selv Forslag om de
formentlig nødvendige Tvangsforanstaltninger, der skulde indgyde
den opsætsige Befolkning en gavnlig Skræk, og bevarede derved
sin Stilling. Han gennemførte den nye Politik loyalt, men uden
Glæde. Hans milde, forsonlige Sind, hans oprigtige Sympati med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
