- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
108

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Tysklands tredje Rigskansler

den franske Nation led under den beordrede Haardhed, som
han tilmed fandt ufornuftig. Der findes i Værket fra en lidt
senere Tid en pudsig Scene, hvorunder den nuværende tyske
Kejserinde fortalte, hvorledes hendes Tante, der opholdt sig i
Paris, beklagede sig over Grænsetrakasserier og
Pasbesværligheder, hvorledes hun fandt dem ganske idiotiske. Pludselig, siger
Hohenlohe, kom hun til at huske paa, med hvem hun talte, og
blev ildrød i Hovedet. Men Hohenlohe beroligede hende og
sagde, at han var ganske enig med hendes Tante. Han, som
gerne var populær, kunde heller ikke lide, at den parisiske
Presse, der tidligere havde været ham gunstig, nu fremstillede ham
som en blodtørstig Tyran. Endnu flere Aar efter kunde Vilhelm
den Anden drille ham ved at sige: Nun, wie geht’s, Alba? Senere
faldt Forholdene dog til Ro, og det lykkedes Hohenlohe, dog
først efter Bismarcks Fald, at faa de værste Foranstaltninger fra
Angstaaret taget tilbage.

I Hohenlohes Statholdertid falder de to mindeværdige
Episoder i indre tysk Politik. Begivenhederne mellem Kejser
Wilhelms og Kejser Friedrichs Død, Foraaret 1888, og Bismarcks
Fald, Marts 1890. Som allerede berørt bringer Hohenlohes Værk
ikke mange sensationelle Afsløringer herom, han var ikke aktiv
Deltager, læste saaledes først i et Ekstrablad Budskabet om
Bismarcks Afskedigelse. Værdien af det paagældende Afsnit ligger i
den Adgang, han efter sin høje Stilling havde til direkte af
Hovedaktørerne at modtage Umiddelbarhedsindtryk, der paa mange
enkelte Punkter supplerer, hvad man forhen vidste. Dagspressen
har allerede presset Saften heraf, saa at der ikke er Anledning
til at komme ind paa Enkeltheder. Derimod skal et Hovedpunkt
fremhæves, der synes mig slaaende, nemlig den nøje Forbindelse
der i Virkeligheden er, mellem hvad der skete i 1888 og i 1890.
Bismarck sejrede i 1888 over Kejser Friedrich og hans Kreds,
men Sejren efterlod ved sin Brutalitet en Brod i den unge
Kejsers Sind, som blev skæbnesvanger for Rigskansleren.
Overhovedet faar man et uventet stærkt Indtryk af, hvor urimelig Bismarck
var i hans sidste Regeringsaar. Hans Livsværk var fuldbragt,
han havde nu som næsten eneste Opgave at bevare Magten for
sig og sit Familiedynasti, og han var ikke kræsen i sine Midler.
Skærer man gennem Ordene og ind til Sagen, faar man et
Billede, der ikke er væsensforskelligt fra en antik Tyran som Dio-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free