Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HO
Tysklands tredje Rigskansler
Men han virker med sin i Livet erhvervede diplomariske Takt,
ved sin rene Vilje og ved et aandeligt Frisind, der har holdt sig
nogenlunde frisk trods mange Anfægtelser. Han lægger ligesom
Caprivi Vægt paa at regne med Parlamentet, efter at han først
har dækket sig over for Bismarck ved megen udvortes Venlighed.
Men han maa regne med Parlamentet, som det er. Just med de
nyeste Begivenheder for Øre har det sin Interesse at fremhæve,
at naar det katolske Centrum er blevet det normgivende Parti i
det overvejende protestantiske Kejserrige, er dette Kejserpolitikens
første ansvarlige Lederes og navnlig Bismarcks egen Skyld. Et
Parlament, der mangler legitim Indflydelse paa Rigsstyret, bliver
saare let til en Diskussionsklub, og i en saadan vil de mest
yder-liggaaende Anskuelser til Højre eller til Venstre faa Overtaget.
Tilbøjeligheden til at indslaa en gylden Middelvej er stærk, naar
den fører til Magten og kan opvise Resultater, men den er ikke
det, der stærkest og umiddelbarest appellerer til 21-aarige
Vælgeres Sind. Centrum og Socialdemokratiet blev og er endnu de
to store Folkepartier, og da man ikke vilde støtte sig til det
sidste, havde Rigsregeringen i Virkeligheden intet Valg. Det er
under disse i sig selv lidet tiltalende Forhold al Ære værd, at
den gamle Rigskansler satte megen Kraft ind paa at holde
konstitutionelt afgivne Løfter, saaledes med Hensyn ril en ny militær
Straffeproces og den prøjsiske Foreningslovgivning. Han har paa
dette og lignende Omraader haft ret haarde Kampe at bestaa.
Han havde en rigtig Følelse af, hvor stærkt det gammelprøjsiske
Element var og tillige’ hvor sprødt, hvor vanskeligt det var at
faa indsmeltet i det nye Rige, hvor usikkert derfor en Sydtysker
som han, trods ydre Magtstilling og fornem Æt stod blandt de
prøjsiske Excellenca med deres bureaukratiske Traditioner.
Hans Bortgang fra Rigskanslerembedet var ikke ledsaget af
dramatiske Omstændigheder, han gled ganske sagte ud af
Stillingen. Hans fine Følelse sagde ham, da det var Tid at gaa, og
som han siger, han fornemmede, at hans Afskedsbegæring ikke
var uvelkommen. Han døde en stille Død et knapt Aar efter
den 6. Juli 1901.
Der knytter sig ikke store Bedrifter til Fyrst Hohenlohes
Navn, han opbyggede intet uden et Gravkapel ved
Familiestamsædet Schillingsfürst. Men han var en Restaurator, en
Konservator, en nyttig og redelig Tjener. Ved en parlamentarisk Fest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
