Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - V. Pingel: Et gammelt græsk Tankesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 Et gammelt grassk Tankesprog
altfor store Bøger, den hele ubændige Skriven, som jeg tænker
paa. Jeg skal indskrænke mig til den frodigste Del: den
æsthetiske Produktion, vel forberedt for Resten paa, at jeg særlig
paa dette Punkt vil røbe mig som den gammeldags og rent ud
bornerte og umulige Person, som jeg sikkert allerede i
Forvejen af mange antages for at være. Men jeg har lært af
Spencer, at der er en rytmisk Bevægelse ogsaa i de menneskelige
Ting, og jeg har undertiden trøstet mig over at være en saa
lidet moderne Aand ved den Tanke, at jeg maaske blot er
altfor moderne, idet jeg muligvis er i Forbund med en ung Slægt,
som nu allerede, efter flere Tegn at dømme, begynder at rejse
Hovedet, og som vel nok en Gang vil komme til at foretage en
mærkelig Omflytning med adskillige Storheder paa vort Parnas.
Hvad først Emnerne angaar, saa har jeg aldrig kunnet forstaa,
at der skulde være en udflydende Grænse og ikke snarere et
svælgende Dyb mellem Kunst og Videnskab. Forfattere tager
ofte fejl af selve deres Emner, maaske vildledte af Ordet
Studier, som nu engang bruges baade om Kunstneres og
Videnskabsmænds Forarbejder, og de faar saa ulykkeligvis fat paa et
videnskabeligt Emne, som de gennemarbejder i deres Ansigts
Sved med redelig Alvor, men uden den gyldne Inspiration, uden
Bistand af de lette og flagrende Aander, som vogter Skønhedens
Rige. Thi Skønhed, den, som nu fornægtes, er og bliver dog til
evig Tid Kunstens Sol, uden hvis Lys den psykologiske
Konstruktion kun er et analytisk Elaborat, ubrugeligt for
Videnskaben, fordi dets Oprindelse ingen Garanti giver for Sandhed, og
en Uhyø>e for alle sunde og naturlige Mennesker, fordi de ikke
kan erkende det for andet end et dødt Maskineri. Jeg mener
altsaa, at Poesien intet har at gøre i de sure og mørke Afkroge
af Tilværelsen. Pepsus har sit sande Fædreland paa de høje
solbeskinnede Steder, hvor der er vid Udsigt over Tilværelsen,
og den sygner hen, naar man giver den det skarpe Græs at
æde, der vokser i de stillestaaende Moser. De tilhører
Videnskaben, den allestedsnærværende, den ligesom Ravnene altædende.
Men dernæst maa man i høj Grad lægge Mærke til, at Kunstens
Virkning ikke vokser med Dimensionernes Vækst, men
snarere aftager, naar disse tiltager ud over et ikke meget fjernt
liggende Punkt. Gid Forfatterne vilde forstaa, at Menneskene,
der skal læse deres Bøger, med en vis Gru ser paa de optaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
