Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - V. Pingel: Et gammelt græsk Tankesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Et gammelt grassk Tankesprog
to Retninger ad, fornægter Du den ene og giver Dig den anden
helt i Vold, saa bliver Du under Modets Tegn i bedste Fald en
gold Rodhugger, en urolig Nedbryder, maaske en Bølle eller en
Don Quixote. Men hvis Du kaster Vrag paa Modet og kun tror
paa Forstand og Besindighed, saa udtørrer Du Grundkilderne i
Dit Væsen og standser samtidig de levende Strømme, der skulde
gaa mellem Dig og det Samfund, hvori Du har Din Plads.
Meningen af Hesiodos’ Sætning bliver altsaa den, at det
mindre i mange Tilfælde er værdifuldere end det større af
samme Art. Denne Fortolkning bekræftes i høj Grad ved den
Omstændighed, at den i „Værkerne og Dagene" følges af disse
Ord: „og ikke heller ved de (Daarerne), hvor stor en Fordel
der er ved Malva og ved Asfodelos". Dette er to Planter, .hvoraf
den ene er bekendt ogsaa her i Landet i flere Arter under det
beskedne Navn Katost, medens den anden først træffes i
Sydeuropa. Den er en af de almindeligste Ukrudtsplanter i
Grækenland, og i de homeriske Digte vokser den ogsaa paa de Dødes
Eng i Underverdenen. Hvis nogen heraf og af det velklingende
Navn har dannet sig den Forestilling, at der skulde være noget
skønt og poetisk ved den, vil han vistnok ved nærmere
Bekendtskab føie sig lige saa skuffet, som jeg blev, da jeg under et
Ophold i Grækenland lærte den at kende ved Athenen, paa
den korinthiske Tange og egentlig overalt, hvor jeg kom frem.
Det er en stor, undertiden næsten mandshøj Liljeplante uden
Løg, der minder om vor Asparges og vor nydelige fine
Edderkopurt. Ogsaa Asfodelos har en grenet Top med forholdsvis
smaa, hvidlige Blomster, men det, der gør den uskøn, er dens
lange, smalle og grove Liljeblade, som altid er knækkede og
visne i Spidserne. Den betegner manglende Dyrkning, men
savner helt den vilde Floras Ynde. Hvis den er spiselig, maa
det vistnok være for de nøjsomme Geder og Æsler, og at
Mal-ven ogsaa var en ret tarvelig Kost, bevidner Horats. Hesiodos
anbefaler altsaa Nøjsomhed og Tarvelighed, og jeg tror, at
Sentensen i sin barokke Form vil fremkalde nyttige Tanker,
hvorfor jeg henstiller til mine Læsere, om de ikke vil bevare den
i venlig Erindring. Mig har den i alt Fald gjort den Nytte, at
den har givet mig Lejlighed til at sammenstille somme Tanker
og Ønsker, som ligger mig i høj Grad paa Sinde.
V. Pingel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
