- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
122

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Karl Madsen: En ny Skulptursamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

En ny Skulptursamling i Kunstmuseet

snævre Kunstmuseum. Den kan nøjes med meget billigere Lokaler,
thi der behøves ikke tykke Mure til at værne om Ting, der kan
erstattes med en Udgift af forholdsvis faa Kroner. Ved dens
Udflytning fra Stueetagen vilde der her vindes Plads til de nu helt
stedmoderligt behandlede, til Side skubbede Originalværker af
dansk -Skulptur, vore Billedhuggere har utvivlsomt Grund og Ret
til at kræve den levende Kunst sat i bedre Lys for det levende
Folk. Kobberstiksamlingen kunde da faa en højst ønskelig
Udvidelse og blive i Stand til at traktere de museumsbesøgende
med skiftende Udstillinger af sine for Almenheden ukendte Skatte.
I Resten af Stueetagen vilde der blive Plads til de nu i Museet
anbragte Afstøbninger af Værker fra Middelalderen, Renæssancen
og den nyere Tid; Moses kunde faa Lov til at træde frem fra
Skyggen af Colleonis Hest, Michelangelos Gravmæler maaske naas
at ses i en klædelig Belysning, Andreas della Robbias smukkeste
Relieffer udløses fra deres Forvisning til en Trappegang. Og fra
Museets dybe Kældere kunde da de der til ingen Verdens Nytte
og ingen Sjæls Fornøjelse begravede Afstøbninger af ypperlige
Kunstværker atter stige frem for Dagens Lys, maaske til fuld saa
stor Glæde og nyttig Belæring for Museets besøgende som den
ikke ringe Del af Afstøbninger efter antike Statuer, der kun er
Kopiers Kopier.

I Stueetagen vilde der da ogsaa meget let kunne skaffes Plads
til Statens Samling af ældre originale Skulpturværker. Den er
nemlig meget lille. Mange Kunstvenner har maaske ikke engang
anet dens Tilværelse. Disse Smaating, som var blevet husvilde,
da Kunstkammerets Afløser, gamle Thomsens „Museum for
Skulptur og Husflid" afgik ved Døden, har længe staaet næsten
gemte og glemte mellem Akademiets Renæssance-Afstøbninger.
Der blev ikke her gjort synderlig Stads af dem. Jul. Lange
bemærker i Fortalen til sit 1886 udgivne Katalog over
Renæssance-Afstøbningerne: „De fleste af de i Samlingen indlemmede
Originalarbejder, der i det hele have langt mindre Betydning end
Afstøbningerne, have fra ældre Tid været i den danske Stats Besiddelse."
Medens han med største Omhu har udarbejdet Beskrivelserne
over Afstøbningerne og f. Eks. skrevet en fortræffelig Afhandling
om Michelangelos Bakkus, har han aabenbart kun værdiget
Originalerne et flygtigt Øjekast, i Reglen indskrænket sig til at
fortolke Fremstillingerne — undertiden meget urigtigt, — og i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free