- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
129

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Karl Madsen: En ny Skulptursamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129 En ny Skulptursamling i Kunstmuseet



Eksemplar af den oftere forekommende paduanske Statuette af
en ung, nøgen Faun, der bærer en stor Vase paa sin venstre
Skulder. En lille Hest har umiskendeligt Præg af Slægtskab med
Colleonis mægtige Ganger; — i gamle Thomsens Tid var den
lille Hest for mine Barneøjne en af Antiksamlingens Vidundere.
— En frisk, lille Sfinksfigur minder om Arbejder af den
ypperlige Andrea Briosco, kaldet „il Riccio" (Rødtop), født 1470, død
1552, Hovedmesteren mellem de mange Paduanere, der leverede
smukke Smaabronzer til de rige Venetianere og til Fyrstehofferne
i Ferrara og Mantua. Becket har allerede med Rette tillagt ham
en krumbøjet Satyr, hvis Kammerater sidder — mere bekvemt
og naturligt — paa Riccios Pragtkandelaber i Padua, og den
mærkelige, allerede 1696 i Jacobæus’ Museum Regium omtalte
og afbildede Bronzelampe. I sin lunefulde og fantastiske
Opbygning med Rovfuglekloen til Fod, Skildpadden til Oliebeholder og
den lille hornede Panisk, der river sig i Nakken og Laa’ret og
ikke synes vide levende Raad for at slippe ned fra sin farlige
Plads, som en glimrende Topfigur, betegner den en ægte
Renæssance-Fantasis Frodighed paa friske, fornøjelige Indfald; den har
en næsten urimelig Rigdom af dekorativ Pynt: grinende
Am-monsmasker paa Akantusbladene, brølende Løvehoveder paa
Skildpaddens Rygskjolde. Lampen er et Pragtstykke, et af
Riccios virkeligt fremragende Arbejder. Og den er ikke blot hos os
et Pragtstykke, den vilde i ethvert europæisk Museum beundres
som et saadant.

Akademiet havde kun et Par italienske
Renæssance-Bronzestatuetter, om de da er italienske. Bode siger det, og for hans
Autoritet bør vi bøje os. Men Formbehandlingen i den siddende
Satyriske, der uddrager en Torn af sit venstre Bukkeben, en
Fantasi over den antike „Tornudtrækker" eller maaske blot over
Marco da Ravennas Stik efter Rafaels Tegning af den
tornudtrækkende Venus, — synes nær i Slægt med den i Peter Vischers
samtidige Statuette. For de Mennesker, der herhjemme mest
indgaaende har studeret slige Ting — Francis Beckett og Mario
Krohn — har Satyrisken heller ikke haft nogen paafaldende
italiensk Smag. Skyldes hendes Modstykke, den behageligt
overraskede Satyr, samme Haand? Der er saa mange smaa
Spørgsmaal, paa hvilke det uden sammenlignende Studier i Udlandets
Samlinger ikke er muligt at give fyldestgørende Svar. Hvis man

Tilskueren 1907 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free