- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
133

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Karl Madsen: En ny Skulptursamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133 En ny Skulptursamling i Kunstmuseet



Om Hesten paa en forgyldt Rytterstatuette ogsaa er et Værk
af Adriaen de Vries, som en Specialforsker har ment, faar staa
hen; hvis Rytteren forestiller den ivrige Kunstsamler Erkehertug
Leopold Wilhelm, saaledes som de samtidige Portrætter synes at
godtgøre, kan han i hvert Fald ikke være portrætteret af Adriaen
•de Vries, der døde 1627, da Erkehertugen fyldte 14 Aar.
Mærkelig er en noget ældre Bronzestatuette, fordi en betydelig
Dygtighed er anvendt paa Fremstillingen af et absurd Motiv, et
Slangemenneske, en nøgen Kvinde, der med Fødderne og Hænderne
paa Jorden og Kroppen krummet i en Bue, bøjer Hovedet
tilbage for at løfte et Lod i Munden fra Gulvet. Det mærkeligste
ved en anden lidt plump Statuette er maaske de besynderlige
Fortolkninger, til hvilken den har givet Anledning. Lange opfører
den som en „Bronzefigur af en Mand med et Hoved som en
Okses". Konsul West, som den har tilhørt, behandler den i sit
1807 udgivne Katalog over sin Samling meget udførligt og siger
bl. a.: „Om en Prototyp til denne Bronze har været en Idol i
Procession, brugt mellem det nordlige Afrikas sildigere Sønner,
der endnu havde Traditionens og Billedernes Indtryk af Læren
om Isis og Osiris, er jeg ikke sagkyndig nok at bestemme med
nogle, som have villet ytre en Mening. Min er alene den, at
Figuren er en pudseerlig Person mere skikket til at opvække Latter
end Nytte for Kunsten, skiønt muligen bestemt til helligt Brug."
Forfatteren til et udførligt Katalog over Kunstkammeret 1826 (J.
C. Spengler?) bemærker, at Manden med Oksehovedet er klædt
i Dragt fra den senere Middelalder, og tror at løse Gaaden ved
at sige: „Den er af det Slags magiske Figurer, som man i
Tydskland kalder Pustwech." Forklaringen er god, men ikke rigtig.
Figuren er simpelthen en som tysk Riddersmand kostumeret
Aktæon, der ved et Uheld paa en eneste Tak nær har mistet sit
mægtige Hjortegevir. Et Rør i Snuden paa det meget godt
karakteriserede Hjortehoved viser, at Figuren er en Model for et
Springvand, paa hvis Kumme Diana og hendes vandplaskende
Nymfer skulde anbringes.

I det 17de Aarh.s Begyndelse opnaaede den 1594 i Brüssel
fødte Billedhugger François Duquesnoy (død 1643) under Navnet
„il Fiammingo" Italiens, ja hele Europas Beundring for sine
Fremstillinger af buttede Børn. Rubens viste ham sin Ærbødighed og
Beundring i et Brev til ham; efter Datidens Opfattelse havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free