Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvstyre eller Selvstændighed.
143
Vi og vore Arvinger vil holde al Troskab mod Eder, saa længe 1
og Eders Arvinger holder Troskab mod os, og overholder den
forudgaaende Traktat, men vi er fri, hvis den bliver brudt fra Eders Side,
efter de bedste Mænds Skøn.
Traktaten viser, at Island var aldeles uafhængigt af Norge, og
kun havde den samme Konge og den samme Konge følge.1) Det
var derfor et selvstændigt, uafhængigt Rige, efter som før
Traktaten, med fuld Myndighed til at opløse Forbundet (et rent
Kongeforbund) naar som helst Traktaten ikke blev overholdt fra
Kongens Side, „efter de bedste Mænds (blandt Islænderne) Skøn".
Det havde ingen nævneværdig Støtte eller Beskyttelse fra Norge,
men betalte en temmelig stor aarlig Skat til Kongen (c. 40,000
Kr.). Finansielt var Forbundet derfor ikke fordelagtigt, men det
modsatte. Det viste sig snart, at de norske Konger ikke holdt
Ord. De lod ingen Lejlighed gaa ubenyttet for at søge at berøve
os den Frihed og Selvstændighed, som Islænderne udtrykkelig
havde forbeholdt sig i Traktaten. Det kunde siges, at Islænderne
laa i en stadig Kamp med den fremmede Kongemagt, som
efterhaanden søgte at indlemme os i Norge, og saaledes danne ét
Rige af to uafhængige Forbundsriger. Islands Alting holdt dog
fast ved Hovedbestemmelserne i Traktaten, skønt det ofte var
ude af Stand til at forhindre Overgreb fra Kongemagtens Side.
Af Navn beholdt vi vore Landsrettigheder ubeskaarne, men i
Virkeligheden formindskedes den gamle Frihed mere og mere,
og samtidig sank Niveauet i Kultur og praktisk Dygtighed.
III. Kongeforbund med Danmark. Ved Valdemar Atterdags
Død blev (1376) Olaf Haakonssøn, Konge af Norge og Island
ogsaa Konge i Danmark, og siden 1380 har Island været under den
samme Konge som Danmark. Der skete herved ingen Forandring
i Islands Landsrettigheder. Det var baade før og efter et
selvstændigt Kongerige i Kongeforbund med Danmark, men ellers
ikke Danmark i nogen Maade undergivet. Ingen Love kunde
retmæssig blive til uden Altingets Samtykke, ingen Skat udskrives
uden dets Vilje. De danske Konger overtog den samme Stilling,
de norske Konger ifølge Forbundstraktaten havde før dem. Men
’) P. A. Munch skriver i de« norake Folks Historie IV, 1. p. 376: .Island havde underkaatet
sig Norges Konge og derved Indgaaet en Personalunion med Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
