Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Selvstyre eller Selvstændighed. 146
behøves for at forelægge Kongen Love og andre
Regeringsfor-anstaltninger i Statsraadet.
Aldrig har Islænderne begaaet en større politisk Dumhed, end
ved denne Forfatningsforandring, at den islandske Minister skulde
sidde i det danske Statsraad. Det selvstændige Rige Island
vedtager en Lov angaaende et andet Riges højeste Autoritet og
legitimerer derved den danske Anskuelse, at Island er en indlemmet
Del af Danmark. Intet kunde passe bedre for dem af de Danske,
som paastod, at der var ét Rige, ikke to. Islænderne begik nu
selv den samme Ulovlighed som den, de beskyldte de Danske
for ved Loven om Islands Stilling i 1871, men der var den
Forskel, at Danskerne ønskede at udvide deres Rige med Loven af
1871, forøge det med det islandske Rige i Form af en
selvstyrende Koloni, men ved Forfatningsforandringen af 1903
underskrev Islænderne, hvad de hidtil havde kæmpet imod. Den danske
Regering sagde, at Statsraadsbestemmelsen var en ren Formalitet,
uden Betydning, og Altinget lod sig stikke Blaar i Øjnene, som
Bønderne i Kopavog. Men det viste sig straks, hvad Meningen
var, da den islandske Ministers Udnævnelse var kontrasigneret
af den danske Konseilspræsident. Den særlige Minister for det
selvstændige islandske Rige blev sidestillet med det danske Riges
andre Ministre, som er ansvarlige for den danske Rigsdag. De
danske Politikere havde saaledes naaet deres Maal: at faa
Islænderne til at afhænde deres gamle Selvstændighed til det danske
Folk, at indlemme Island i det danske Rige.
Til Islændernes Forsvar i denne Sag kan siges, at Altinget
vedtog Forandringen i fuld Tillid til, at man kunde stole paa den
danske Regerings Løfte, og at vor Minister indtog en Særstilling
i Statsraadet som Minister for et Forbundsrige. Han kom der
snarest som Gæst. Men dette var barnligt, thi to Riger kan, selv
om de er forbundne, næppe tænkes at have samme Statsraad,
undtagen for fælles Anliggender. Et sligt „sammensat" Statsraad
maa dog betragtes som to Statsraad, der hölder fælles Møde,
snarere end som et.
Nogle kloge Mænd protesterede straks ivrig imod denne
Bestemmelse; de fik ikke den Gang Medhold, men nu har man
faaet Øjnene op. Har vi nogen Sinde tabt vor Selvstændighed
og vore Landsrettigheder, da er det 1903, og hverken 1662 eller
1871 eller 1874. Det er en anden Sag, om vi selv har fuldt An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
