- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
147

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selvstyre eller Selvstændighed.

147

svar for fremmede Politikeres Træskhed, fordi vi var godtroende.
Vor Ministers Stilling i Statsraadet er "det første Skridt til at
miste vor lovlige Ret til Selvstændighed.

Vil. Forandring af Loven om Islands Stilling i Riget har
været paa Dagsordenen, siden vore Altingsmænd kom fra
Danmark. Man haaber, at Islænderne faar fuld Medbestemmelsesret,
naar en ny Lov bliver sat i Stedet. Det betragtes som en
Vinding, men er det langtfra. Da Islænderne indgik
Forbundstrak-taten med Kong Haakon, faldt det ingen ind, at Nordmændene
havde en Medbestemmelsesret dér, og hvis vi nu ønskede at
forandre den eller Forfatningen, synes Danskerne os retlig at
maatte staa lige med os. Det vedkommer dem kun, for saa vidt
Forbundet paalægger dem Byrder. Dér har de fuld
Medbestemmelsesret, men ellers har vi kun med Kongen at gøre.

Saa vidt gaar Forvirringen hos nogle af vore Politikere, at
de regner det for en Vinding, at vi faar fuld Medbestemmelsesret
med Danskerne i Sager, som vi alene har Bestemmelsesretten i!

Vi har nu gennemgaaet Sagen historisk, men det er langt fra,
at vor Ret til Selvstændighed kun bygges paa gamle Love.
Betydningsfuldere end nogen historisk Ret er den moralske Ret, som
følger af, at Islænderne uimodsigelig er en særlig Nation med et
særligt Sprog, særlig Nationalitet og Tænkemaade, og bebor et
Land, som ligger langt borte fra alle andre Lande og er
forskelligt fra dem i næsten alt. Paa denne Nationalitetens moralske
Ret bygger nu til Dags de fleste Riger deres Eksistensret, ikke
mindst Danmark. Skønt vor Befolkning for Øjeblikket kun udgør
en Tredivtedel af Danmarks, er vi ikke værre stillede, thi begge
Nationerne er lige daarligt stillede over for andres Overgreb. De
kan ikke opretholde deres Forsvar mod andre. Der er ogsaa
Udsigt til, at Tal-Forskellen mellem Islændere og Danske vil
blive mindre med Tiden. Det vidtstrakte, uopdyrkede Island kan
forøge sit Indbyggerantal og gøre større Fremskridt end det lille,
godt opdyrkede Danmark, ikke at tale om vore Fiskerier. Det
vilde derfor være en stor Fejl at mene, at vi i kommende Tider
vil vedblive at være faatallige og fattige som nu.

*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free