- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
148

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

Selvstyre eller Selvstændighed. 148

Vore Altingsmænd kom tilbage fra Rejsen til Danmark med
den Tro, at nu kunde vi da haabe at faa Forbindelsen med
Danmark ordnet paa den Maade, vi selv ønskede. Den glimrende
Modtagelse i Danmark gjorde et godt Indtryk her. Efter Bladene
at dømme venter Altingsmændene sig, at Danmark anerkender
Landets Selvstændighed i en eller anden Form, imod at en
uopsigelig Forbindelse indgaas mellem de to Lande. Det maatte da
ordnes paa den Maade, at begge Landene var selvstændige Riger
under den samme Konge og med andre fælles Anliggender.
Forbindelsen vilde da ventelig grundes paa fuld Ligeberettigelse, og
vi havde da naaet det Maal, at gøre Island til et frit
Forbunds-land med Danmark, som Jon Sigurdsson ønskede. Det er dette,
som foresvæver dem, og vi skal derfor undersøge, hvilke Goder
og Onder denne Ordning medfører, om den kan være et Maal
eller om den bare er en vildledende Lygtemand.

For det første ved ingen, om denne Ordning bliver os
tilbudt. Haabet derom bygges paa nogle Mænds personlige
Overbevisning, Foreløbig er der kun tilbudt Inkorporation. Der er
arbejdet derfor, for at hæve Danmarks Prestige. Det er for en stor
Del lykkedes. Det selvstændige, islandske Rige er blevet en
uselvstændig dansk Koloni, i det mindste i danske Øjne. Intet
er Danskerne fjernere end at dele Riget og anerkende en Del
deraf som et selvstændigt Rige. I Følge Konseilspræsidenten og
andre var Hensigten med Altingsbesøget at styrke det danske
Rige. Alle de danske Udtalelser gaar ud paa Selvstyre under
fuld dansk Overhøjhed. Man vil ikke gaa videre end til at lade
os selv for det meste ordne vort Selvstyre. Men skønt saaledes
Udsigterne til at opnaa Selvstændighed i et Forbund med
Danmark ikke er store, saa er der dog en Mulighed herfor. Lad os
da se nøjere paa den Ordning,

Erfaringen fra Nationer, som har været ligeberettigede
Medlemmer af slige Forbund, taler ikke for en saadan Ordning. Den
fører let til Kævl og Misstemning (Sverige og Norge,
Østrig-Ungarn). Er den ene Narion mindre end den anden, kommer
den større Nation let til at se ned paa sin mindre Forbundsfælle
og denne til at gøre enhver Bagatel til et Naalestik. Den større
Nation maa desuden altid have mere at sige i Forbundet.
Ligeberettigelse paa Papiret bliver til Forurettelse, praktisk set. Den
større Nation hersker mer og mer over den mindre, indtil den-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free