- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
149

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selvstyre eller Selvstændighed.

149

nes Selvstændighed gaar under og begge danner et Rige, eller
Forbundet ophæves og de skilles.

Et Forbund mellem Island og Danmark har med
Vanskeligheder at kæmpe, som synes større end andre Steder, Det
Moment, at den ene Nation er saa langt større end den anden, maa
virke uheldigt. Islænderforagten og Danskerhadet vil finde en
frodig Jordbund. Kongen vil udelukkende opholde sig i Danmark
og maa med sin bedste Villie se paa vore Anliggender ud fra et
dansk Synspunkt. Her er ikke noget fælles Sprog, ligeartede
Næringsveje eller Tænkemaade, der kan slaa en Bro. De to
Nationer vilde hver have sin Nationalitet, højst forskellig; 300 Mil
adskiller dem, og der er saa lidt, der forbinder. Vor egen Erfaring
er lærerig. Vi har været i Kongeforbund med Norge, ikke som en
inkorporeret Koloni, men som et selvstændigt Rige i over 100
Aar, og med Danmark i over 500 Aar. Historiens Dom er at
hverken Forbundet med Norge eller med Danmark har bragt os
en eneste Fordel.

Men, siger man, nu er Tiden en anden. Civilisation, Kultur
og Humanitet raader nu. Det, som var af det Onde, kan nu blive
til det Gode, nu, da Kommunikationerne er forbedrede, Telegraf
forener Landene og man mødes langt oftere.

Men hvad var det, som i gamle Dage fik fremmede Konger
til at bryde Ord og Ed, til at begaa Overgreb paa de fattige
Øboeres Frihed og Formue? Begær efter Penge og Magt, et
Begær, som til alle Tider er det samme. Monopolhandelen paa
Island hørte ikke op, førend Begivenhedernes Gang tvang
Danmark dertil. Danmark har lige indtil nu villet lade den danske
Grundlov gælde for Island. Hver Tid har sine egne Synder. De
skifter kun Ham. Der manglede ikke Kommunikationer,
Telegrafer og Samkvem mellem Norge og Sverig. Og dog kunde de
to højt kultiverede Folk ikke leve i Forbund med hinanden.
Ungarske og østrigske Rigsdagsmænd mødes i Delegationerne,
arbejder sammen og kender hverandre nøje. Og dog knager
Forbundet i alle Fuger. Kultur og Humanitet har ikke gjort nogen
væsenlig Forskel. Menneskene er ligesaa ufuldkomne nu som i
Fortiden.

Erfaringen, baade vor egen og andres, taler altsaa mod
Forbund. Lad os se paa nogle af Argumenterne for et saadant.

De, som holder paa Forbund, siger, at vi er for fattige og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free