Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvstyre eller Selvstændighed.
151
Danmark: Island: 1 »»:
Til Konge og Kongefamilie: 1.203,200 Kr. 40,106 Kr.
Til udenrigske Anliggender: 705,900 - 23,530 -
Til Hæren: 11,449,133 - 381,304 -
Til Flaaden: 5,302,469 - 107,748 -
(Finansloven 1903-4 og The Statesman’s Yearbook 1906.)
Islands aarlige Udgifter vil da blive 612,688 eller over
Halvdelen af Landets Aarsindtægt. Alle maa være enige om, at et
sligt Forbund vilde være uhensigtsmæssigt og umuligt for os.
Jeg anfører disse Tal til Overvejelse for dem, som mener, at
den sædvanlige Ordning af ligeberettigede Forbund kan tjene os
til Rettesnor.
Men hvorledes vi saa end tænker os vor Forbindelse med
andre Riger, maa vi ikke glemme, at Pligter og Rettigheder
følges ad. Af intet bliver intet, her som andre Steder. Og naar
Forbindelse mellem Nationer synes at bygges paa bare Godhed
og Gavmildhed, kan man være vis paa, at der ligger noget
bagved, som gør Gaven dyrere, end om man havde betalt den fuldt
ud. Alle kender dette fra det daglige Liv. Folk tager ikke en
Betler op fra Gaden og drager Omsorg for ham i lange Tider,
undtagen de selv faar noget ud af det. Endnu mindre finder sligt
Sted mellem Nationer. Det maa man ikke glemme, naar man
overvejer hvorvidt vi kan ændre den sædvanlige Ordning af
ligeberettigede Forbund.
Den største Udgiftspost er Militæret. Som oftest er Samarbejde
til Landenes Forsvar Grundlaget for Forbundet. Her er der en
ejendommelig Situation mellem Island og Danmark. Selv om
Islænderne var værnepligtige og bar forholdsvis de samme
Militær-Byrder som de Danske, saa vilde det ikke kunde være Danskerne
til nogen Støtte. De faa værnepligtige Islændere kunde ikke
engang værge deres eget Land, endnu mindre hjælpe andre, og selv
om det ikke var saa, vilde de 300 Miles Afstand gøre
Militær-Trans-porterne mellem de to Lande omtrent umulige, da der ingen
Sandsynlighed er for, at Danmark under en Krig vilde herske paa Havet.
Lige saa vist som det er, at Islænderne ikke kan hjælpe Danmark
mod en fremmed Magt, lige saa sikkert er det, at Danskerne ikke
kan forsvare os, hvis andre Nationer vil angribe os. De tilstaar
selv, at de aldeles ikke kan forsvare deres eget Land, hvorledes
skulde de saa kunne forsvare Island, især da kun de Nationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
