Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvstyre eller Selvstændighed.
153
bund, og Hovedbyrden ved det vilde være Civillisten. Vi vilde
dog vedblivende have en dansk Konge d. v. s. en fremmed, som
altid vil tage Danmarks Parti i paakommende Tilfælde og sjelden
vilde støtte os i Kampen for at vedligeholde islandsk
Nationalitet, hvis man skal dømme efter Aarhundreders Erfaring.
Det var nu Pligterne, som mest er finansielle. Men hvilke
Rettigheder faar vi? Det ligger i Ordet „ligeberettiget Forbund",
at de forbundne har den samme Ret. I fælles Anliggender maa
de hver af dem have lige Stemmeret, hvad enten den ene
Nation er mindre end den anden eller ikke. Man kunde synes, at
hver Nation skulde have Stemmeret i Forhold til dens
Folketal, for derefter retter Udgifterne til fælles Anliggender sig, men
derved vilde den mindre Nation altid være i Minoritet, og den
større raade. Saaledes vilde al Ligeberettigelse udelukkes. Dette
har da heller aldrig fundet Sted i et ligeberettiget Forbund.
Ungarerne er f. Eks. langt færre end Østerrigerne, og betaler kun en
Trediedel af de fælles Udgifter, men har dog lige Stemmeret
med Østerrigerne i fælles Anliggender.
Hvis der var den Slags Forbund mellem Island og Danmark,
og f. Eks. Udenrigsanliggender var fælles, da vilde Islænderne
have lige Stemmeret med de Danske i deres udenrigske
Anliggender, og de i vore. Ingen kan undgaa at se, at dette er
uantageligt for Danskerne og uden Betydning for os. Vi har ingen
Grund til at blande os i deres udenrigske Anliggender, men
ønskede nok at raade, for det meste, i vore. Det samme kan siges
om andre fælles Anliggender med Undtagelse af Kongen.
I alle fælles Anliggender maa Danskerne raade, og om
Ligeberettigelse kan der knap være Tale, undtagen hvad angaar
Kongen. Finansielt er det samme Tilfældet.
Folk vil sige, at den Argumentation ikke kan bruges. De
mener, at der spares ved at bruge danske Institutioner, Universitet,
Højskoler, Højesteret o. s. v. Jeg vil bede mine Landsmænd om
at udregne, hvilken Byrde det vilde paalægge os, hvis vi skulde
betale vor forholdsmæssige Andel til disse Institutioner og ikke
leve paa dem som Snyltedyr. Det siges, at det ikke falder
Danskerne ind at forlange Penge af os for at benytte disse Institutioner.
At vi kan faa alt dette gratis hos dem, at de ikke bryder sig
om at faa en Øre for det, og at den Smule Penge ingen Rolle
spiller for dem. Jeg betvivler det ikke. Danskerne er baade rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
