- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
156

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

Selvstyre eller Selvstændighed. 156

ved helt og holdent den frugtbareste Del af deres Lande:
Hertugdømmerne og Sønderjylland.*) Siden har dansk Imperialisme
kun lidt at bygge paa, nemlig Danmark og „Atlanterhavsøerne".
Den er Forfængelighed og tom Tant. Erfaringen viser, at de
Danske kun har havt Udgifter af deres saakaldte Bilande. De
vestindiske Øer koster dem mange Penge. De høster ikke Guld
paa Færøerne, endnu mindre paa Grønland, og med Island ligger
de i evigt politisk Kævl. De faar hverken Penge i Fredstid eller
Folk i Krigstid fra disse Lande. Det danske Rige vilde staa lige
stolt, selv om det kun bestod af Danmark alene, thi hele dets
Storhed i Nutiden stammer fra fredelige Fremskridt hjemme,
ikke fra Misregeringen af „Bilandene".

Det er ikke til at tro, at en saa højt kultiveret Nation som
Danskerne, i Kraft af sligt Fantasteri, ønsker at tilintetgøre
Islands gamle Rettigheder og en Nationalitets moralske Ret, — den
Ret, som de selv bygger alt paa. Og det lige efter at de har
taget Norges Parti mod Sverig. Det kunde være forstaaeligt,
medens en uklar Følelse raadede, men ikke naar sund Fornuft er
bleven raadende. Saa vil man se, at dansk Overhøjhed over
Island er imaginær, bygget paa Mangel paa Viden, og at den vilde
være ligesaa uheldig for dem selv, hvis de fik den, som for os. Jeg
tror ikke et Øjeblik, at vore danske Brødre er saa forfængelige.
Kloge Mænd i Danmark har udtalt, at de ikke vil holde paa
os, undtagen vi selv ønsker det. De maa naturligvis først og
fremmest tænke paa egen Fordel, og ved Forbindelsen med
Island er der for dem mere Tab end Vinding.

Men lad os sætte, at Imperialismen blindede de Danske
saaledes, at de gav Penge- og Retsspørgsmaal en god Dag og gjorde
alt, der staar i deres Magt, for at fordanske os og gøre Island
og Danmark til en Helhed. Lad os tage den værste Mulighed og
se Sagen fra den Side.

Jon Sigurüsson aabnede Islændernes Øjne for, at de er et
særligt, selvstændigt Rige og ikke en uadskillelig Del af
Danmark, at Danmarks Konge er deres retmæssige Konge, men at
det danske Folk ingen Overhøjhed havde over os. Siden har vi
vekselvis bedt Danskerne om — og krævet af dem — vor gamle
Ret, men samtidig med disse Krav og Bønner om Anerkendelse

*) Jeg og undre af mine Landsmænd har baade i Skrifr ok Tale arbeider for Sønderjyllands Saiç
i Udlandet. J. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free