- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
166

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

Dansk Hjemmevidenskab 166

vikling. Han gør sig naturligvis ikke den Ulejlighed nærmere at
undersøge, paa hvilket Udviklingstrin den geniale Arkitekt griber
ind og hvorledes. Det gamle Heratempel i Olympia havde
oprindelig fladt Tag, men baade Peristasis (den ydre Søjlehal) og
to anselige Tempeltrin. Her er altsaa de to Tredjedele af den
geniale Eners Arbejde gjort. Og Opdagelsen af de ydre
Søjlehallers Virkning var trods Wanschers Paastand gjort baade af de
ægyptiske og de mykeniske Bygmestre. Tilføjelsen af det
allerede forlængst kendte skraa Tag og dermed af Skraagavlen er
heller ikke et lykkeligt Fund, der straks skaber en harmonisk
Helhed. Hvor ubehjælpsom og primitiv er ikke Gavlformen i
Demeters ældgamle Megaron i Gaggera! Gavlfeltet føies her som
noget, der ikke kommer Bygningen ved, dets Skraasiders Gesims
støder uformidlet og i en pinlig spids Vinkel sammen med den
vandrette, omløbende. Ogsaa Templet C i Selinunt vidner ved
sin Knækgavl om Begyndernes Famlen og Usikkerhed. Hvor
disharmonisk er overhovedet Enkelthedernes Sammenspil i dette
og mange andre tidligt-arkaiske Templer! Det har kostet Kamp
at naa frem til den Symmetri og Eurytmi, der nu betager os, og
vi véd baade for meget og for lidt om Udviklingen til paa noget
Punkt at indsætte en Personlighed, der med et fast Greb bringer
de modstridende Elementer til at enes. I Virkeligheden blev jo
det doriske Tempel aldrig helt harmonisk, fordi Talforholdene
ikke lod sig forene med Skønhedens Krav. Havde man bevaret
Overensstemmelsen i Længde mellem Epistylbjælkerne, der
rækker fra Søjlemidte til Søjlemidte, og Triglyferne, saa var alt gaaet.
Men Skønhedssansen fordrede korte Triglyfer og næsten
kvadratiske Metoper, og Følgen heraf blev en Uoverensstemmelse,
der mærkedes føleligt paa Hjørnerne, idet Hjørnetriglyfens Midte
ikke længere faldt sammen med Epistylbjælkens paa Hjørnet,
altsaa heller ikke med Hjørnesøjlens Midtlinie. Der skabtes
herved en Konflikt mellem Frise og Peristasis, som man søgte at
afhjælpe ved at forlænge den Metope, der var Hjørnetriglyfen
nærmest, eller de to nærmeste Metoper. Dog var det i den gode
Tid Reglen, at man opgav Harmonien i Peristasis og rykkede
Hjørnesøjlen nærmere til sin Nabosøjle eller foretog en
Kontraktion af de to Hjørnet nærmeste Søjler. Det blev den doriske
Stils Tragik. Trods den ærligste Vilje kunde Arkitekterne ikke
naa en gennemført Harmoni, og de løb stadig Fare for gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free