Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Hjemmevidenskab
171
ling, men den tager ikke bevidst Sigte paa at røre og begejstre
det intellektuelt slappede Publikum. Derfor spørger man sig selv,
om der dog ikke er slumrende Spirer under Mulde, og glæder
sig over midt under den Slingren fra Oldtid til Nutid og tilbage
igen, der sandelig ikke skal lære een kunstnerisk Grammatik,
oftere at finde Hvile i en Billedbeskrivelse, der røber en
nænsom og stilfærdig Kærlighed til Kunst, udviklet gennem Aars
Beskæftigelse dermed, og, hvad der er vigtigere, et ualmindeligt
fint Øje for kunstnerisk Skønhed. Der kan ogsaa komme
slaaende rigtige Bemærkninger som den om Sidebevægetheden i
den ældre græske Kunst, der efterlader et Savn, fordi
Forfatteren saa hastig forlod Emnet. Han vilde f. Eks. ogsaa gøre sin
Videnskab en Tjeneste ved en nærmere Undersøgelse af det (S.
46) antydede Forhold mellem Castagno og Mantegna, et
Omraade, hvor Thode allerede har gjort et godt Forarbejde.1)
Derimod skulde han afholde sig fra Litteratur. Den litterære Kehraus
i anden Del er ikke til at udholde. Her mangler ikke blot de
ydre Idéforbindelser og den logiske Sammenhæng, men først og
fremmest Følelse for Rytme og Form og Kendskab til, hvorledes
Digtning bliver til. Alle hans Sammenstillinger:
Vergil—Oehlenschläger, Dante—H. C. Andersen er rent ud i det Blaa. Man
gribes under Læsningen ligefrem af Længsel efter Emil
Rasmussens Heltegrupper. De har dog Epilepsien tilfælles. Ogsaa
Rasmussens sublime Simplificering af Verdens største Aander,
Løsningen af Geniets Gaade ved en eneste Formel danner et
karakteristisk Træk i dansk Hjemmevidenskabs Fysiognomi og
tilfredsstiller sikkert en inderlig Trang i vide Kredse.
At Wanschers Selvfølelse tiltager i denne anden Del, er meget
betegnende og af stor psykologisk Interesse. De moderne
Kritikere er ikke meget værd i hans Øjne. De faar at vide,
navnlig i Anledning af Fröding, at de kun har Øje for det sjælelige
Indhold og ikke stræber at klargøre sig de sproglige og formelle
Virkninger. Men det er jo netop, hvad f. Eks. Harald
Nielsen har søgt i sin Artikel om Fröding. Det ser lidt underligt
ud, at Wanscher, der med en mageløs Omhyggelighed citerer
sine egne Smaaartikler, næsten altid ignorerer sine samtidige,
naar de har skrevet noget, der kunde forstyrre ham i hans
’) Festschrtft ffir Benndorf S. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
