Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Niels Møller: „Politiken“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Politiken"
181
at vise, hvor Redaktionen mangler Oversigt og Kyndighed og Evne
til at veje Nyhedernes Værd. Alt muligt smaat og stort kastes i Flæng
paa det taalmodige Papir. Hvor slet Udvælgelsen gøres, ses især paa
de udenlandske Efterretninger. „Politiken" har aldrig været nogen god
Vejleder i udenlandske Forhold, men nu er det den rene Elendighed.
De, der kun af „Politiken" faar Besked om, hvad der gaar for sig ude
i Verden, er vel rejste. Og det til Trods for, at Hr. Cavling med Brask
og Bram har skaffet sig hurtige Privattelegrammer og fremmede
Korrespondenter. Han har set Storbyernes Blade og vil abe dem efter. De
har deres egne Telegraflinier; han maa da ogsaa have sig saadan en
Ting. Men han overser, at der kræves noget mere end den blotte
Telegraftraad: der maa en Mand ved hver Traadende; en, der kan
spørge, og en, der kan svare, to, der begge har Sans for, hvad der er
vigtigt, og hvordan det skal skaffes. Hverken Hr. Cavling eller hans
Korrespondenter synes at have de Egenskaber. Hvad hans „John
Hicks" og andre Forbindelser fylder ham med, er ofte saa tarvelige
og ubetydelige Ting, at det er latterligt at bringe dem hæsblæsende
frem; de fleste kunde uden Skade vente og mange burde i
Papirkurven. Om en Hest løber løbsk i Paris eller en Herre brækker sit
Ben i England, om der er en fed Dreng hist eller en gammel Mand
her, — Læserne vilde næppe lide noget Tab, om de Nyheder blev
dem forholdt. Men „Politiken" synes at bøje sig tilbage mod den Tid,
da Bladene — ogsaa uden Privattelegrammer — levede højt paa Kalve
med to Hoveder og lignende Festretter.
Hr. Cavling kunde maaske sige: Davus sum, non Oedipus, og det
vilde være træffende sagt. Han har ingen Fært af, hvor Folkegaaderne
skjules, end mindre af deres Løsning; men han har gjort „Politiken"
til den snu Komedieslave, — i Tjeneste hos Kong Demos. Ham gør
den sin Opvartning, søger at vinde hans Naade, følger vagtsom hans
Blik, snor sig efter hans Luner og underholder ham ivrig paa sin
Maner. Men Davus har ogsaa kun den servile Troskab: Kan han sætte
Hr. Demos et Blændværk for Øjnene, gør han det frimodig; han er
ikke meget grundig i sit Arbejde, giver kun halv Besked, naar han
ser sin Fordel derved, men blues ikke, naar det opdages, og bag
Herrens Ryg ler han ham ud.
Det er et saadant Billede, der danner sig, naar man faar et Kig
ind i „Politiken"s Paalidelighed. Hr. Cavling synder ikke paa dette
Punkt af Uvidenhed. Han har selv fyndig angivet en Reporters Pligter
i sin Omtale af den engelske Presse. Der er det altid fastslaaet, „at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
