- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
186

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Jakob Knudsen: At være sig selv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

At være sig selv

sproglige Betegnelse og gætte paa, hvad den vel kan betyde.
Men det kommer der i Almindelighed ikke meget ud af. Det er
bedre — som da ogsaa nogle plejer — straks at bruge Navnet,
Betegnelsen, Begrebet som en Adresse hen til Tingen og saa
afgøre ved en Undersøgelse paa selve Aastedet, hvad Navnet,
Begrebet, ifølge Sagens reelle Sammenhæng maa og skal betyde
eller rumme i sig. Thi Navne og Begreber bliver jo altid mere
eller mindre forfalskede ved Brugen. De trænger stadig til at
ommøntes eller dog pudses op.

Jeg har da heller ikke til Hensigt at anstille vidtløftige,
sprog-lig-filosofiske Betragtninger over selve Udtrykket at være sig
selv. Jeg vil straks bruge det som en Adresse hen til Selvet. Thi
det er jo uden nogen Undersøgelse klart, at Udtrykket maa
betegne en Modsætning til alt, hvad der ligger udenfor Selvet. At
være sig selv maa betegne Selvet i dets egen og egentlige
Funktion, ligesom det at være Herredsfoged betegner en
Herredsfogeds egen og egentlige Funktion, — selv om han ved Siden
deraf kan være enten Jæger eller Havemand eller Festtaler eller
hvad som helst.

Der viser sig imidlertid en Vanskelighed ved det Udtryk at
være sig selv, brugt som Adresse — den nemlig, at Adressen er
utydelig eller flertydig — viser flere Steder hen. Den viser hen
til Selvet i Funktion; men naar og hvor er Selvet i sin egen
og egentlige Funktion? — Dette Udtryk at være sig selv, er jo
ikke nogen videnskabeligt formuleret Betegnelse, det er et
Udtryk, taget ud af det daglige Samtalesprog, — og det gaar med
slige Udtryk som med de Adresser, man i Forbifarten kan
skaffe sig paa Gaden: de er ikke saa sikre eller bestemte som
dem, man finder i Vejviseren. Man kan gaa efter en saadan
mundtlig indhentet Adresse og komme til et Sted, hvor man
siger til sig selv: her skulde det jo være efter Angivelsen — og
saa viser det sig, at det er ikke noget Husnummer, man er ført
hen til, men f. Eks. til en lille Plads, hvorfra der gaar nogle
Smaaveje ud, — og den givne Adresse passer lige godt paa
dem alle.

Saaledes forholder det sig netop med Udtrykket at være sig
selv, brugt som Adresse hen til den Virkelighed, som skal være
betegnet derved: at man tilsidst under sin Søgen kommer til at
staa paa et Sted, hvorfra der gaar tre Veje ud, og Adressen at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free