- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
190

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Jakob Knudsen: At være sig selv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

At være sig selv

faa Overtaget hos ham. Alt, hvad han før har rost og lovprist
hos Jakobes Slægt, har han nu nedsættende Betegnelser for.
Deres Erobredrift kalder han Begærlighed, deres Nydelsestrang
Sanselighed o. s. v. — Han kommer til sin Hjemegn og bliver
der kendt med en grundtvigiansk Præstefamilie. Han bliver selv
„troende", slaar op med sin jødiske Kæreste og forlover sig med
Præstens Datter.

Han bilder sig en Tid ind, at det væsentlig var det religiøse,
der havde draget ham tilbage til alt det gamle, — indtil det en
skønne Dag gaar op for ham, at dette slet ikke er Tilfældet; hvad
der har draget ham, er selve det, som han alle sine Dage har
hadet mest: sin Slægts indestængte, verdenssky, munkeagtige
Natur. Det er den, der har Magten over ham, og som nu
tvinger ham til at forlade Kone og Børn og trække sig bort i
Ensomheden, til Egne, der ved deres Øde passer for ham, hans
Naturs „Voksested". Han faar Ansættelse som Vejassistent i
Thy’s Klitegne, — og dør her, ensom og under store Lidelser,
men frelst, fordi hans egen Natur tog ham, han „gav sig
frygtløst det Selvudfoldelsens Instinkt i Vold, som er nedlagt i alt
det skabte", — lovprisende Naturen, der altid er „rig, vis og
miskundelig." — I sit Testamente har han skænket sin efterladte
lille Formue til Jakobe Salomons Skole i København, der ledes
i verdslig, verdenselskende Aand: for ham var der kun eet Valg,
een Natur, den, som var ham selv. Men derfor ved han ligefuldt,
at der fandtes en anden Natur, som i og for sig var lysere og
bedre, den var blot ikke hans, den var ikke ham, Per Sidenius.
— Det er Tankegangen. —

Ja, noget sandt maa der jo altid være i en Betragtning, der
fremsættes af en saa højtbegavet Tænker som Henrik
Pontoppidan, og som har — hvad der betyder endnu mere — saa dybe
Rødder i almindelig Talebrug.

Vi har jo ogsaa alle en Følelse af Liv og af Forløsning, naar
vi gaar tilbage til vor egen Natur, naar vi „falder tilbage paa os
selv". — Naar vi har kæmpet med Verden og ikke har kunnet
faa fat, ikke har kunnet faa Tag i den, naar vi er kommet
udenfor Nummer og derfor er vendt, ensomme og slagne, som vi
var, hjem til os selv, — det giver altid en Følelse af Frelse, af
Helbredelse og Liv. Eller naar vi vel fik Tag i Verden, men
netop derved blev altfor gemene med den, følte os profanerede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free