- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
203

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 Danmarks Riges Historie



marstiden — ikke fordi Forfatterens Personlighed træder mindre
klart frem i Skildringen af den foregaaende Tid, selv i den
fængslende og aandfulde Skildring af den forhistoriske Tid, men fordi"
det dog først er ved Midten af 12. Aarhundrede, vort Folks
organiske Historie begynder. Vikingetiden er en særdeles
interessant Tid, men desværre mere interessant for Franskmænd,
Tyskere, Englændere, Russere end for os, der intet ved om
Togternes Betydning for Hjemlandet. Den nordgermanske
Folkevandring fandt ikke i Syden de romerske Kulturinstitutioner, som
de sydgermanske Barbarer lærte af, samtidig med at de til dels
ødelagde dem. Vore vilde Fædre kom kun i Berøring med den
begyndende Feudalopløsning, der er Udtryk for et kulturelt
Til-bagegangsstadium. De kom for sent. Deres Udbytte var ringe,
maaske kun øget Vildskab. Og hvad Vikingefærden har bragt
Hjemlandet er saare tvivlsomt; at den har medført et Krafttab,
en national Svækkelse — uden fuld Erstatning i Tilførsel af ny
Kulturværdier — synes ikke usandsynligt. Men denne Betragtning
interesserer næppe Steenstrup meget. Han dvæler hellere ved
Vikingernes Bedrifter i fremmede Lande — de Bedrifter, han saa
skarpsindig har udredet i Normannerværket, og som han nu uden
terd Apparat skildrer for sin store Læsekreds. Fædrenes Daad
lever stadig i hans Minde, højnet og forædlet af en nænsom
Pietet Han udbryder ved Omtalen af Vendernes Angreb paa
Danmarks Kyster: „Man vægrer sig uvilkaarlig ved at kalde de
vendiske Røvere Vikinger", og han stempler en klassisk barbarisk
Krigslist, som Esterne benytter i 1219 — og som Vikingerne har
benyttet med paaskønnet Virtuositet — som „underfundig
Adfærd". Ved Omtalen af Valdemarstidens Retsorden former han
en Sætning som denne: „Den hæsligste Forbrydelse af alle var
i Danskes Øjne Tyveri", som om denne Opfattelse var særegen
for de Danske, et Udtryk for en skøn national Egenskab, uden
at antyde, at de strenge Tyveristraffe er ejendommelige for et
vist barbarisk Kulturniveau her som saa mange andre Steder
og altsaa netop fremhæver Barbariet.

Disse Træk antyder det nationale Grundsyn. Andre Træk,
valgt blandt mange, vil vise det ganske tydeligt. S. 526 gengives
en tysk Sendefærds Skildring af Forholdene i Danmark ved
Midten af det 12. Aarhundrede. „Erkebiskop Asser var en god
og jævn Mand, ivrig efter at udrette godt; ikke heller var hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free