- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
205

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205 Danmarks Riges Historie



kunst var vakt her i Landet". Men helt advokatorisk-opbyggeligt
virker det, naar han skriver, at i Ribe Domkirke „hæver Kuplen
sig højt mod Sky; man maatte søge ned til Sofiakirken i Byzans
eller til lignende Kirker i Middelhavslandene for at træffe noget
tilsvarende". Sammenstillingen med Sofiakirken, hvis Midtkuppel
alene vistnok er over 10 Gange saa stor som Kuplen i Ribe,
maa vække aldeles falske Forestillinger hos jævne Læsere om
Forholdet mellem Kultur og Rigdom i hin Tids Danmark og i
Justinians østromerske Rige.

Jeg tænker mig, at Steenstrup overfor de Indvendinger, der
direkte og indirekte ligger i det foran anførte, vilde svare, at det
er den nationale Historieskrivnings Opgave at styrke den
folkelige Selvfølelse, ægge den til Selvbekræftelse. I Folkenes
Tilværelseskamp, ogsaa i vore Dage, er Underlegenhedsfølelsen
lammende; og det er min Ret at betone Enkelthederne i min
Skildring, som jeg selv finder det rigtigt og forsvarligt, naar i øvrigt
Sandhedens Krav er sket Fyldest. Imod denne formodede
Tankegang er der imidlertid en Indvending at gøre af en mindst lige
saa fundamental folkelig Art. Naar f. Eks. den kirkelige Kultur i
Valdemarstiden — som her er valgt, fordi Skildringens Tendens er
mest haandgribelig — fremstilles som vokset ud eller snarere
sprunget ud af Folkets eget Væsen og egne Evner, hvorfor
præger den da ikke helt anderledes Folkets Liv, og hvorfor ser vi
Aarhundreder senere et Samfund, der slet ikke har optaget den
udefra prægede Kirkekulturs Elementer i sig, et Samfund, der
maa synes langt mere barbarisk end Valdemarstidens? Vi ser
altsaa slet ingen Vækst. Det vilde for os være langt mere
opbyggeligt — og, som jeg tror, mere sandt historisk at se vor
Kultur som en Sildeføding, delvis fremgaaet af ude fra tilførte
Elementer, som det har taget sin Tid at optage og omsætte i
organisk Samfundsliv.

Men det er maaske en af de uheldige Følger, som
Arbejdsdelingen i Danmarks Riges Historie har medført — og som der
findes tilsvarende Eksempler paa ogsaa i andre Afsnit — at
Steenstrup kun interesserer sig for sin egen Del, finder alt frem, der
kan opbygge ham selv og hans Læsere og overlader
Efterfølgeren at finde sig til Rette som han kan med at give sit Udsnit
af Folkets Historie organisk Sammenhæng med det foregaaende,
som det hører til. I hans paa mange fængslende Enkeltheder rige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free