- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
206

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

Danmarks Riges Historie

Skildring af Valdemartidens Kampe og Samfundsliv savner vi
Udsigten fremad, savner ogsaa en Sammenligning mellem de Kaar,
hvorunder Valdemarsriget rejstes til sit Døgnliv, og de samtidige
tyske Forhold, der betingede den korte og kostbare Herlighed. Med
en næsten ubegribelig Stejlhed afviser han enhver Tanke om, at
den bratte, med ganske ringe Kræfter iværksatte Lyøkatastrofe og
dens Følger skulde kunne skyldes den danske Storpolitiks egen
indre Svaghed, Erobringssvindelens Hulhed. Man læse blot paa
S. 778 om de store Vanskeligheder, som Valdemar II.s
Løskø-belse af Fangenskabet voldte, om alle Slags pinlige ekstraordinære
Forholdsregler for at faa Penge ind, dobbelt pinlige, fordi Landet
hærgedes af Misvækst. Det hedder saa, ordret: „Alle disse
Forholdsregler vidner klart om, i hvilken Grad Kongen arbejdede
under økonomiske Vanskeligheder, og naar vi dog ser ham
uddele Gaver, om end især til Slægtninge, og tilstaa Begunstigelser,
kan der næppe være Tvivl om, at Landets hele Styrelse maa
være bleven ledet med nøje Kendskab til, hvad Folket kunde
yde, og hvor stort et Skattetryk det kunde taale". Denne Tro
paa eller Hævden af Valdemar II.s Storhed og Folkelighed har
absolut intet andet Grundlag end Traditionen; intet i de
historiske Kilder nøder til den i sig selv højst paafaldende Opfattelse,
der bliver ganske usandsynlig, naar vi blot ser lidt frem i Tiden
eller lidt ud i Samtiden uden for Danmark. Den følgende Tid
er jo ubestridelig en Ulykkens, en tilsyneladende Forfaldstid. Og
ganske vist er Middelalderen en Lyrikkens Tid, i hvilken der
toppes og dales i bratte Omskiftelser, i hvilken Organisationer
og Institutioner er saa ufuldkomne, at Enkeltmands Daad og
Enkeltmands Luner bygger op og lægger øde saa hurtigt, at det
kun er forklarligt, hvis Bindemidlerne er ringe. Saaledes er det
i Europa, og noget maa der være om det ogsaa i Danmark. Hvis
alt styrter sammen efter Valdemars Død, er det aabenbart, fordi
dansk Statskunst er lige saa skrøbelig som Udlandets. Men
Steenstrup giver jo i Virkeligheden selv Oplysninger, der viser, at
„Forfaldet" er begyndt før 1241, at Kræfter er vokset frem, der
sprænger Absalons Samfund. Kun vil han ikke drage de
allermest nærliggende, af den følgende Udvikling krævede Slutninger.
Det er saa langt fra, at vi føler os overbeviste af hans
Slutnings-dom om Valdemar II og hans Tid — skønt den nænsomt og
forbeholdent antyder Muligheden af visse Opløsningselementer —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free