Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 Danmarks Riges Historie
at vi, stærkere end nogensinde, mener at have Grund til at samle
al vor Beundring, al vor Ærefrygt om den skønneste og
mægtigste Skikkelse, vore Traditioner har skabt: Absalon, han, der
virkelig i alle Forhold synes at have kendt Begrænsningens Kunst,
at have indskrænket sig til det nærliggende og nødvendige,
Kulturkraften i en barbarisk Tid.
Naar man efter Læsningen af Erslevs Skildring af Tiden
1241—1481 prøver paa at udrede, om man har faaet et fyldigere
Indtryk af Samfundslivet i denne Tid end i Valdemarstiden eller
omvendt, vil man overraskes over Resultatet. Man er nærmest
tilbøjelig til paa Forhaand at mene, at Steenstrup har den lette og
taknemmelige Opgave; han har jo Saxo og Lovene for blot at nævne
de vigtigste af Kilderne. Men Erslev? Han klager selv i sin
tanketunge og tankevækkende Indledning over, at hans Kilder er saa
fortvivlende ringe: nogle vankundige Aarbøger og i øvrigt væsenligt
kun Breve og Aktstykker, for den senere Tid noget mere,
deriblandt udenlandske Krøniker. Hvad kan der komme ud af det?
Overgangen fra Valdemarstiden til Nedgangs- og Opløsningstiden
synes, ogsaa med Hensyn til Kilder, at være en Overgang fra
en sollys Guldalder til en mørk og trist Taagetid. Men man
tager fejl, og mange vil til deres Forbavselse opdage, at de har
faaet meget mere at vide om Samfundets Søgnedagsliv, om dets
Evner og dets Vækst, dets Kultur i disse mørke Tider end i
selve Valdemarstiden. Sagen er, at selv Saxos Krønike ikke
fortæller saa meget om Livskaar og Tilstande som de spredte
Dokumenter af alle Slags, som moderne Forskning arbejder med,
og som kun findes i ringere Tal fra Valdemarstiden. Den Tids
Litteratur, her som andetsteds, interesserer sig kun for, evner
kun at skildre Ydersiden, Begivenheden, Bedriften; den forklarer
ikke, trænger ikke ind i Motivernes mangfoldige Krydsninger.
Evnen til Analyse udvikles meget sent i Middelalderen. Man tænke
blot paa, i hvilken Grad den rent episke Form, den eneste
rigtig udarbejdede Kunstform der kendes, paatrænger sig de Digtere,
der har skrevet Romanen om Rosen og Rævebøgerne,
Tidsalderens ypperste, sjælfuldeste Digterværker, saa at Sjælelivet maa
udstykkes i kunstlede Enkeltheder, der som allegoriske Helheder
kæmper med hinanden som Heltene i et Epos. Men selv denne
Trang til Analyse, hvor rørende ubehjælpsom den end faar
Udtryk, er Saxos danske Krønike ganske fremmed. Et Gavebrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
