Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Danmarks Riges Historie
derimod, et Skøde, et Testamente fører, naturligvis uden at
tilsigte noget saadant, ind i Folkets daglige Liv og Vaner, i Tanker
og Drømme, i alt det, der forklarer Daad og Udaad, som
Krøniken fremstiller i deres isolerede Uforstaaelighed. Saxos
plastiske, i Formen næsten klassiske Skildring lukker Udsigten, der
er ikke mere. Men Dokumenterne aabner Udsigten, vi kan
arbejde med dem, og vort Arbejde lønnes.
Men selv om der saaledes kan gives en Tilstandsskildring,
vil mange Læsere — især de, hvis Forestillingsliv er væsentlig
bestemt af skønlitterær Læsning — føie det som en stor Mangel,
at der næsten ingen egentlig Personskildring gives. Ja, Mangelen
er uafhjælpelig, men man maa trøste eller mistrøste disse
fordringsfulde med, at en historisk Personskildring overhovedet er
umulig. Der er næppe i den hele historiske Litteratur en
Personskildring, der ikke en eller flere Gange er gjort om eller som
kan gøres om — tænk blot paa Mommsens Cæsar eller Taines
Napoleon — med mindre da Skildringen er saa summarisk og
overfladisk, at de enkelte Træk vel er uanfægtelige, men hele.
Billedet lidet sigende. Vore Forestillinger om Karl den Stores,
Absalons eller Valdemar I.s Personligheder kan ikke
revolutioneres, men det er, fordi Einhart og Saxo kun giver vor Fantasi
saa overordentlig lidt at arbejde med. Og hvor Stoffet — som
f. Eks. ved Cæsar og Napoleon — er meget rigere, er Resultatet
dog blot, at Fantasien vel faar tilstrækkelig Næring til atter og
atter at omkonstruere og til at lege med Elementerne, men ikke
nok til at tvinges til Lydighed under et fuldkomment Stofs Krav
paa Respekt. Det er kun Digterne, der kan skildre Personer —
fordi de er Herrer over alle Forudsætningerne.
Erslevs Bind bliver da i vor Litteratur det første Værk, der
for en bredere Læsekreds skal vidne om den moderne
Middelalderforsknings Evner og Resultater, og ingen Historiker kan
ønske sig et bedre Vidnesbyrd.
Erslev er sikkert den af Universitetslærerne, der for hele
den yngre Slægt af Historikere staar som Læreren i Ordets
moderne Forstand, som den kyndige Indvier i Forskningens
Metoder og Materiale. Og han er tillige — hvad der jo ingenlunde
er selvfølgeligt — den hensynsløst kritiske Rydningsmand og
den frugtbare Organisator. Kølig og kritisk, uden andre Hensyn
end dem Videnskaben selv kræver, slaar han ned paa Legender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
