- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
213

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213 Danmarks Riges Historie



frem mod Margrete og Oluf, havde det Forbindelser i den
danske Adel, og der var endog Tale om en ligefrem Rigsdeling, ved
hvilken Meklenborgerne skulde have alle Smaalandene, maaske
med Fyn. Men under Margrete synes Danskheden i Vækst, endda
hun var ikke mindre energisk end Faderen. Forklaringen kan bl.
a. søges i, at hendes Unionspolitik aabnede nye Virkefelter (i
Sverrig) for den danske (og tyske) Adel.

Unionens Tilblivelse faar nu sin naturlige Forklaring. Sverrigs
Tilstand svarer til Danmarks en Menneskealder før. De svenske
Stormænd jager Folkungerne bort og indkalder Albrecht, hvis
Tyskere faar Slotte og Len. Svenske og tyske Borgherrer
hjælper hinanden med at fremme Retløshed, Ufred, Bondetvang. De
svenske Stormænd gør samme Opdagelse som de danske før.
Albrechts rigtige Stræben efter at faa Raadighed over Bo
Jonssons vældige Dødsbo (der siges at have omfattet Halvdelen af
Sverrigs Jordegods) og Forsøg paa Reduktion af Gods, som Adel
og Kirke havde faaet fra Kronen, bringer de svenske Stormænd
— de samme der havde forjaget Folkungerne — til i
Desperation at søge Margretes, Folkungeætlingens, Hjælp, skønt hun
forlængst havde vist, at hun fulgte Valdemar Atterdags og
Folkungernes Politik. Unionen er da ikke et længe tilstræbt Maal, men
en Frugt af en øjeblikkelig Situation, middelalderlig Politik saa godt
som Valdemar II.s tyske Erhvervelser, Genstand for Angreb fra
de samme Kræfter, der i Øjebliks Malstrøm af stridende
Interesser havde fremkaldt den. Margretes Politik var monarkisk, om
man vil dansk (dansk-tysk), ikke skandinavisk. For Samtiden,
baade i Sverrig og i Danmark, stod det, som de Danske havde
erobret Sverrig; i en Folkevise er Albrechts tyske Lejehær
erstattet af Svenskere. „De Danske vinde stor Pris i Dag — Stor
Skade de Svenske monne lide". I Vadstena-Aarbogen hedder det:
„Tyskerne blev fordrevne, og Danskerne fik Magten i Landet".
Erslev selv sammenfatter sin Mening om Sagen i Sætninger som
disse: Unionen havde ingen Rod i de nordiske Folks Følelser
og Interesser. I begge Riger søgte man at begrænse Unionen til
det mindst mulige. Unionen kunde kun bestaa, om Danmark
kunde opretholde sin overlegne Stilling og de andre Riger holdes
nede som tjenende.

Margretes personlige Storhed som Politiker efter Tidens
Vilkaar anfægtes ikke af Unionens Svaghed. Hendes Personlighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free