Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215 Danmarks Riges Historie
Konge har ført. Hvorfor gik det da galt? Ja, den kærlige
Bebin-delses Skrøbelighed beror paa hele Statslivets Svaghed, der
skyldes Tidens materielle Barbari — mangelfuld Kommunikation,
mangelfuld Administration — og Menneskenes primitive Mangel
paa Samfundsfølelse. Det materielle Barbari i Forbindelse med
Unionens hele Tilblivelsesmaade medførte, at Sverrig maatte
styres fra Danmark, efter Samraad med Danske og for en stor Del
ved Danskere og Tyskere. Svenske Stormænd og svenske
Bønder kunde derfor — til Tider — mødes i fælles
„Nationalfølelse", i Had til de fremmede, til Danskere og Tyskere. I hvilken
Grad Regeringens Stedlighed menes nødvendig fremgaar f. Eks.
af Unionshaandfæstningen af 1483, hvor det kræves, at Kongen
skal bo et Aar i Sverrig, det andet i Danmark, det tredje i Norge
og saaledes videre, og at han i hvert Land kun maa have 12
Hofsinder fra de andre Riger. Under hans Fraværelse fra de to
Riger skal hvert Riges Rigsraad styre. Kravene viser Unionens
Umulighed — eller rettere, at den kun var mulig i Form af et
Forbund af aristokratiske Republikker.
Men Unionens Eksistens var i Virkeligheden forbi længe før
1483. Unionen svigtede ved det første skandinaviske Krav, der
stilledes den. Man tør vel næppe tiltro Erik af Pommern
moderne, nationale Synsmaader — skønt flere Ytringer af ham er
helt paafaldende — men sikkert er det, at netop han satte al
Energi ind paa at løse den største nationale Opgave, dansk
Politik har haft, en Opgave, som maatte løses just da om
nogensinde: at trænge Holstenerne ud af Sønderjylland, før det blev
for silde. Vil man ikke regne med utydelige eller tvetydige
Udtryk for nationale Ideer, er det ogsaa fuldt tilfredsstillende at
holde sig til Kongens klart udtalte politiske Maal: at fortrænge
den sidste Rest af den fremmede Feudalisme, der 200 Aar før
var trængt ind over Danmarks Grænser, og som ved
Forbindelsen mellem de holstenske Grever og de danske Kongeætlinger
havde truet Landet med fuld Opløsning. Kampen skulde synes
let. Det nordiske Storriges Konge, endda støttet af Kejser
Sigismund, skulde synes stærk overfor Holstenerne. Naar Kampen
blev uafgørende eller endog et Nederlag for Kong Erik, ligger
Forklaringen lige for. Unionen var i Virkeligheden svagere, end
Danmark vilde have været alene. Bortset fra de geografiske
Forhold, der umuliggjorde en intensiv Samlingsaktion, var Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
