Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Danmarks Riges Historie
fattelsen af den ejderdanske Politik som skandinavisk Politik de
to andre nordiske Folk ganske fremmed; Hjælpen fra Sverig
ydedes stadig mere modstræbende og lammede Erik mere end
den støttede ham, fordi han nødtes til at tage Hensyn til
Stemningen i Landet. Hans Fogeders Skattekrav voldte Uro; maaske
var Fogederne, ukontrollable som de var, endda vilkaarlige og
uegennyttige. Og hvad hjalp det svenske Bønder at klage?
Kongen var langt borte, Rejsen til ham dyrere end Skaden,
man led____Den ejderdanske og den „skandinaviske" Politik led
Skibbrud paa samme Tid.
Det var under den tyske Konge dette skete, det var ham,
der fremkaldte det, men det var denne Tysker, der, mens Tid
var, stillede Unionen paa den afgørende Prøve — som den ikke
bestod. Det vil, udtrykt paa anden Maade, sige, at det er Kongen
og ikke Tyskeren, der tænker og virker, — og hans Kongstanke
var dansk og nordisk; det var feudalt tænkende Stormænd og
ikke danske eller svenske Stormænd, der modvirkede ham — og
deres Tænken og Tragten var individualistisk, samfundsfjendtlig,
unational. Det er næsten snurrigt, at den eneste virkelige
Unionsven blandt Stormændene i Sverig var Tyskeren Hans Kröpelin.
Erslevs Skildring af Samfundslivet gennem de 250 Aar er rig
paa frugtbare Synsmaader og Sammenligninger og vil forekomme
mange Læsere ny. Man kunde dog have ønsket den
mellemeuropæiske Kulturbaggrund stærkere fremhævet. Det er naturligvis
værdifuldt, at vi faar at vide, at baade den religiøse og den
„videnskabelige" Litteratur var Oversættelse, noget der tyder paa
Uselvstændighed — men, som Forfatteren bemærker, noget der
ogsaa gør det meget vanskeligt at skønne om, hvorledes
Aandsliv og Religion virkelig artede sig i Danmark. Men det havde
været nyttigt, om det var fremhævet, at Tidens Oplysningsbøger
var tarvelige Bearbejdelser af det tarveligste Affald fra det
mellemeuropæiske Aandslivs Produktion. Dog, Mellemeuropa var længe
fjern. Indtil 1350 maatte videlystne Danskere rejse til Paris’s
Universitet - og disse Slægter var ikke værst farne. Efter 1350
begynder de tyske Universiteter at skyde op (Prag, Køln,
Leipzig) og efterhaanden nærme sig Danmark. Rostock fik sit 1419,
Greifswalde i 1456. Det blev nemmere at opsøge Videnskaben,
men den blev næppe bedre af at komme mod Nord.
(sluttes.i I. P.Jacobsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
