Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Ryberg Hansen: Passionshistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passionshistorien
233
have haft anden Fælleskilde end Markus. Og ingen kan tvivle
om, at vi her staar paa Virkelighedens Grund: Messias’ Lidelse
og Død var et saare anstødeligt Faktum, som Læren først
efterhaanden fik lagt til Rette for sit Behov. Beretningen er da
ogsaa her mere historisk artet end i de tidligere Dele af Evangelierne.
Dér var det en Række indbyrdes uafhængige Smaafortællinger,
hvis Skueplads er ubestemt, hvis Orden er vilkaarlig.
Passions-historien er derimod som et Drama, hvis Scener er kædet
sammen med logisk Nødvendighed og med nøje Iagttagelse af Tidens
og Stedets Enhed.
Dramaet udfolder sig i tre mægtige Akter: Fængslingen,
Processen og Henrettelsen. Arboe Rasmussens Fremgangsmaade skal
nu i det følgende søges belyst ved at gennemgaa eet
Hovedproblem fra hver af disse Akter.
Ved første Akt samler den historiske Interesse sig om
Spørgsmaalet: gik Jesus frivilligt i Døden, eller havde hans Paagribelse
Karakter af en Overrumpling? Vi ved, at det allerede i det andet
Aarhundrede blev forekastet de Kristne af Kelsos, at Jesus skjulte
sig og vilde undløbe, men ikke desto mindre blev langet.
Indvendinger af denne Art har sikkert tidlig været fremme og
gennem de ældste Beretninger skimter man, at Angrebene ikke har
savnet Holdepunkter. Jesus overgav sig ingenlunde med frit
Forsæt til sine Fjender — han traf tværtimod hin Aften visse
Forholdsregler mod at blive overrasket, og naar han ikke desto
mindre blev fængslet, havde det virkelig Karakter af en Art
Overrumpling. Disse Forholdsregler er antydet i de Ord, han efter
Markusberetningen henvender til Disciplene: „bliv her og vaag*.
Disciplene skal, medens Jesus i Ensomheden samtaler med Gud,
staa paa Vagt. Han danner endog en dobbelt Vagtkæde, idet
Flertallet af Disciplene faar Ordre til at blive i Havens Udkant,
medens de tre mest betroede efterlades i kortere Afstand fra den
bedende Herre. Ja vi erfarer lejlighedsvis, at Disciplene for en
Del har været bevæbnede. Det var deres Opgave at holde Vagt.
Overvældede af Søvn svigter de imidlertid deres Pligt. Jesus har
dog stadig, medens han beder, sine Tanker henvendt paa den
truende Fare, han vender gentagne Gange tilbage til Disciplene,
han ligesom inspicerer Vagtposterne. Uagtet Scenens
Slutningsord i den nuværende Form er uklare, faar man dog det
Indtryk, at Jesus ved Ordene: „staa op, lad os gaa!" giver Signal
Tilskueren 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
