- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
235

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Ryberg Hansen: Passionshistorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Passionshistorien

235

gelierae og Apostl. Gern.) af, at Jesus virkelig har sagt noget
saadant. De kristelige Fortællere gaar tidlig ud fra, at ethvert
Vidnesbyrd mod Jesus nødvendigvis maa være falsk.

Allerede den ældste Overlevering er her præget af Tendensen.
Men vi ser den træde endnu stærkere frem i de yngre Skrifter.
Hos Lukas er der slet ikke Tale om Vidneførsel eller om noget
kriminelt Ord fra Jesu Side — det er overhovedet en Parodi paa
en Proces. Fortællerens Opfattelse af Retsforsamlingens
Karakter er udtrykt i de Ord, han lægger Jesus i Munden, og hvis
Mening omtrent er: hvad jeg end vilde sige, det vilde ikke faa
nogen Betydning, eftersom her ikke handles efter Lov og Ret.
Og Johannes Ev. udelader helt den egentlige Retshandling med
Vidneførselen og erstatter den med en Sammenkomst af halv
privat Natur. Det kriminelle Tempelord flyttes hen til Begyndelsen
af Jesu Virksomhed og uskadeliggøres ved allegorisk Fortolkning.

Den anden Scene i Domfældelsesakten er Jesu Fremstilling
for Pilatus. I den ældste Overlevering er Fortællingen endnu ret
knap. Jesus er jo dømt af den jødiske Domstol, hans Sendelse
til Pilatus betyder da kun, at han overgives fra den dømmende
til den udøvende Magt. Kun fordi Jesus ikke ligefrem beja’er
Pilatus’ Spørgsmaal om Domsgrundlagets Rigtighed, hører vi om
fornyede Klager fra Jødernes Side og en ny Opfordring fra Pilatus
til den anklagede om at forsvare sig. Da Jesus tier til disse
Klager, vilde Pilatus have den fornødne Retsgrund til at overgive
ham til Straffen. Nu spiller imidlertid Barrabasepisoden ind —
paa hvilken Maade er ikke helt klart. A. R. antyder følgende
Opfattelse: Skarerne har under Aktionen mod Jesus ved Tilraab
begæret Amnesti for Barrabas, en af Folket yndet, for Romerne
missliebig Person. Pilatus har — under Indtrykket af, at Jesus
ogsaa var populær, men mere uskadelig — forsøgt at spille ham
ud imod Barrabas. Politisk Beregning vilde da være en, i alt Fald
medvirkende Grund, til at den romerske Embedsmand lægger sig
i Selen for Jesus.

I denne Scene er det særlig interessant at iagttage de
Ændringer, som den oprindelige Beretning undergaar. For det første
svulmer denne Scene mere og mere op paa sin Forgængers
Bekostning: det har i Tidens Løb interesseret Kristenheden mest,
hvorledes den romerske Statsmagt havde stillet sig til Jesus. Og
hvad der særlig præger de senere Beretninger, er Tendensen til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free