- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
236

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Ryberg Hansen: Passionshistorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

Passionshistorien 236

at fastslaa Henrettelsens ulovmæssige Karakter: Pilatus’
Forsikringer om den anklagedes Uskyld bliver stærkere og mere
gentagende i den yngre Overlevering. Samtidig er der en
Bestræbelse for at vælte saa meget af Skylden som mulig over paa
Jøderne — en Bestræbelse, der maa ende i at gøre Pilatus til en
ret ynkelig Skikkelse, et blot Redskab i Jødernes Hænder —
saaledes især hos Matthæus, hvor han endda ved en højtidelig
Akt (Haandtvætningen) fralægger sig alt Ansvar. Endelig en
digterisk Trang til at udnytte det dramariske Motiv: Gudsrigets
Konge overfor den højeste Verdensmagts Repræsentant. Dette
præger især Johannesberetningen med dens udførlige Samtale
mellem Jesus og Pilatus. En anden dramarisk Pointe rummer
Scenen i Modsætningen mellem Jesus og Barrabas. I
Markusberetningen er Barrabas endnu en Person, hvis Folkeyndest man
begriber — han synes at være Hovedmanden for et
Opstands-forsøg mod Rom. Hos Lukas er han Oprører og Morder, tilsidst
hos Johannes en gemen Landevejsrøver. Jo mere Barrabas
sværtes, desmere dramarisk tilspidset bliver Sammenstillingen mellem
ham og Jesus, des blodigere Haanen over Jøderne, der foretrak
Barrabas.

Paa ejendommelig Maade har Lukas forøget Pilatusscenen
ved Indførelsen af Herodes, der ogsaa giver Jesus en
Uskyldig-hedsattest: efter at Jesu juridiske Brødefrihed er fastslaaet
gennem Pilatus, skal den jødiske Fyrste staa som Borgen for, at
han heller ikke har forbrudt sig mod den jødiske Religion.
Saaledes ogsaa Apost Gern.: Festus har erkendt Pauli borgerlige
Uskyld, Agrippa træder til som Kender af jødiske Spørgsmaal
for at konstatere hans religiøse Ulastelighed. Herodesepisodens
uhistoriske Karakter er til at tage og føle paa: Tiden vilde ikke
tillade en saadan tredie Retshandling — den ældste Overlevering
tyder desuden paa, at Herodes var Jesu argeste Fjende.

Hovedtendensen i Ændringerne inden for Retsakten var da
denne: mere og mere at berøve Jesu Domfældelse det retslige
Grundlag og i stadig højere Grad at læsse Skylden paa Jøderne.

En beslægtet Tendens møder os i den sidste Akt:
Korsfæstelsen. I den ældre Overlevering er det ganske tydeligt, at selve
Eksekutionen besørges af romerske Soldater, at man altsaa paa
Spørgsmaalet: hvem har korsfæstet Jesus, Jøderne eller Romerne?
egentlig maa svare: Romerne. Men mere og mere drejes det der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free