Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Ryberg Hansen: Passionshistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passionshistorien
237
hen, at Svaret maa blive: Jøderne. Vi møder det i spredte
Antydninger hos Lukas og Johannes, der begge lader Pilatus
overgive Jesus til Jøderne for at korsfæstes. Endnu stærkere
fremtræder det i Apost Gern., fuldt gennemført i Petrusevangeliet,
hvor det hedder: „Herodes overgav Jesus til Jøderne. Og de tog
Herren og løbende stødte de ham af Sted og sagde: lad os slæbe
af Sted med Guds Søn, da vi har faaet ham i vor Magt" Af
stor Interesse vilde det være, om man — som A. R. antyder —
her havde Nøglen til forstaaelsen af den kendte
Uoverensstemmelse med Hensyn til Jesu Dødsdag. De tre første Evangelier
siger, at det var selve Jødernes Festdag, Johannes hævder
ligesaa udtrykkeligt, at det var Dagen før Festen. Det første var
tænkeligt, ifald Romerne har besørget Henrettelsen. Opfattelsen
af Jøderne som de egentlig korsfæstende kunde have givet
Overleveringen en anden Retning. Saa meget er i alt Fald sikkert, at
Petrusevangeliet der mest udtrykkelig lader Jøderne udføre det,
ogsaa med Bestemthed holder paa, at det skete før Festen.
Her er givet nogle Hovedlinier af A. R.s Behandling af
Pas-sionsdramaets store Akter. Vi har set den oprindelige
Overlevering forskydes under Indflydelse af kirkelige Tendenser. Man
nøjes ikke med, at Jesus bøjer sig for Tilskikkelsen som for sin
Faders Vilje, nej han skal, overlegen som en Gud over for
Mennesker, af frit Forsæt give sig Døden i Vold. Man nøjes ikke
med, at Jesu Domfældelse var en reel Uretfærdighed — nej, den
skal ogsaa formelt savne enhver Retsgrund. Endelig er man ikke
tilfreds med, at Jøderne er den egentlige Aarsag til Jesu
Korsfæstelse — nej, de skal i bogstavelig Forstand være hans Bødler.
Hvilken Betydning har nu slige Undersøgelser? I første Linie
vidner Evangelielitteraturen om den Tid, i hvilken den er blevet
til. Denne Tid — i alt Fald de tre ældste Evangeliers Tid - er
den mindst belyste Periode af Kristendommens
Tilblivelseshistorie. Professor Drachmann siger (Verdenskulturen s. 470), at man
for Studiet af dette Tidsrum vistnok maa vente sig mest Udbytte
af en systematisk Bearbejdelse af de tre første Evangelier. Han
giver selv senere et Eksempel derpaa (smsteds. s. 490): man kan
skønne af Evangelierne, at de Kristnes Opfattelse af den hedenske
Statsmagt i dette Tidsrum ikke var ugunstig, den romerske
Øvrighed betragtedes som en naturlig Beskytter. „Man kan ligefrem
maale denne Synsmaades Vækst, efterhaanden som Kristendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
