Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Ryberg Hansen: Passionshistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Passionshistorien 240
nack benyttet de sædvanlig antagne Kilder (Markus + en nu tabt,
med Matthæus fælles Kilde) og desuden visse Særoverleveringer,
der viser et mærkeligt Slægtskab med Grundlagene for det fjerde
Evangelium. Disse Overleveringers Troværdighed er
gennemgaaende tvivlsom, og de maa for den største Del betegnes som
Legender. Som Hjemmelsmænd ligger det nær at tænke paa
sværmeriske og for al Troværdighed blottede Personer som Filip
og hans fire profeterende Døtre (anf. Skr. s. 108). Hvad hele
Lukas’ Historiebehandling angaar, er det hans kristusbegejstrede
Sejrsglæde, der maa forsone os med hans store Mangel paa
Kritik og hans ringe Respekt over for Virkeligheden: reichlich
ent-schädigt er für seine Magie, seine kolossale Leichtgläubigkeit und
theologische Oberflächlichkeit durch die ihm eigene Zuversicht.
Freudigkeit und — die echt griechische Lust am Fabulieren. AIs
Erzähler ist er wie eine Mühle: er vermag Alles zu bearbeiten."
Det er da i Overensstemmelse med den nyere Forskning i
det hele, naar Forf. gennemgaaende havner i Markusberetningen
som den primære. Ved Kritikken af denne er vi altid
vanskeligere stillede: vi kender Vejen, der fører fra Markus gennem
de andre ned til Johannes. Men hvilke Ændringer Fortællingen
har undergaaet, inden den overhovedet biev nedskrevet, kan vi
kun gætte os til. Forf. er visselig langt fra at tage
Markusberetningen som umiddelbar Virkelighedsgengivelse. Men paa enkelte
Punkter er han dog i sin Iver for at fremhæve dens Fortrin
tilbøjelig til at overse dens Mangler. Han betoner med Rette, at
Markusfortællingen om Peters Fornægtelse har et stærkere
Virkelighedspræg end de andre Beretninger. Han kunde imidlertid have
tilføjet, at selv denne ikke ret tilfredsstiller vor Virkelighedssans.
Selve Situationen stiller os først og fremmest det Spørgsmaal,
hvorledes Peter slåp ud af den øjensynlige Fare. Dette besvares
slet ikke i Markusteksten. Den har — som naturligt er for en
Menighedsoverlevering — udelukkende interesseret sig for
Episodens religiøse Momenter: Hanegalene, Opfyldelsen af Jesu Ord,
Peters Anger. Man tør derfor næppe lægge saa stor Vægt, som
Forf. gør, paa at der i Markus’ Getsemaneberetning er en
Lakune just dér, hvor Disciplenes Søvn maa have været
dybest. Mon det ikke er et Tilfælde, at Markusberetningen her er
lidt kortere? A. R. forudsætter her en for Skriftet ellers ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
