Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Runosangere og Gracdekvinder
245
synes det i al Fald, som Folkesangens Dage blandt Finnerne
er talte.
For at faa en lille Anelse om Sangerlandet foresatte jeg mig
i Sommeren 1906 at gøre to smaa Indfald deri, det ene Øst for
Staden Sordavala ved Ladogas Nordkyst, det andet langt højere
mod Nord over Grænsen ind i russisk Karelen.
Med en ung finsk Student som min elskværdige Ledsager og
Sprogmester kom jeg fra Sordavala over til Søen jänisjärvis
Østkyst og derfra en tidlig Morgen med Skyds til Suistamo
Sogn. Her findes Indbyggere af begge Trosretninger. Hos
Studentens Skolekammerat, en ung luthersk Storbonde i Jalovaara
By blev vi modtaget med mageløs Gæstfrihed paa hans
hyggelige, næsten komfortable Gaard. Her var selvfølgelig ingen Kvad
at hente; paa Bordene laa, foruden de i Finland ganske
uund-gaaeiige danske Dameromaner, store Billedværker; paa Væggen
i vort Soveværelse hang der rigtignok en prægtig, mangestrænget
Kantele (den nationale Harpe), som dog vist ingen spillede paa,
men lidt fra den prangede et Uhyre af en — virkelig god —
Grammofon, der des oftere maatte holde for. Det var underligt
at tænke sig, at vi her skulde staa ved Tærskelen til den gamle
Runosangs Hjem. Og dog stod vi der. .
Ud paa Eftermiddagen styrede vi Kursen mod Muuanto By,
der er helt græsk-katolsk. Ingen Kørevej, kun en Ridesti fører
derud gennem Ødemarken. En mørkskægget Muuanto-bo, der
gjorde Høstarbejde paa Gaarden — en rigtig Skovtrold at se til
— blev vor Følgemand. Saa gik Ridtet gennem „de blaa Skove",
snart over stejle Bakker, snart ad „Kavlebroer" over side Sumpe.
Disse Broer er brede og ret magelige, dannede af Træstammer,
som er lagt paatværs af Vejretningen. Skovtroldens bløde
Mundart med de stemte s-lyd og de mange tsj’er virkede ganske
fremmedartet og mindede om Ruslands Nærhed; for Resten evnede
han, som de fleste Mænd jeg traf i Sognet, af Hensyn til
Udlændingen at lempe sin Tale i Retning af „Bogsproget".
Studenten indlod sig lidt paa Politik med ham; at han selv og hans
Kone nu havde faaet Stemmeret, lod til at være Trolden aldeles
ukendt og ikke synderlig interessant, lidt mere Deltagelse viste
han ved at høre, at herigennem kunde man maaske skaffe sig
gode Veje til Muuanto By.
Vi passerede en smal Aas med henrivende Udsigt over Sø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
