Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Runosangere og Gracdekvinder
247
anden Form i Kai. 31,36), — om Väinös mægtige Kantelespil,
der henrykker selv de umælende, om Lemminkäinen, der drager
ubuden til Bryllup og trodser alle Farer undervejs, — og endnu
flere Sange. Vi fik ogsaa en Stump Tryllekvad; dog hørte
Sje-meikka ikke til de rigtige Troldkarle, der selv tror paa Ordets
Magt; han morede sig selv kosteligt over de kraftige
Besværgelser han reciterede — Tryllekvadene skal rettelig ikke synges,
men siges eller mumles; det blev fortalt mig, at faa Uger før
var der paa „Sangerfesten" i Sordavala optraadt Troldkarle, som
vakte’ Ida Aalbergs dybeste Undren. Aldrig i hele sit Sceneliv
havde hun hørt Mennesker, der evnede at tale saa lynhurtigt
og samtidig saa fuldendt tydeligt.
Tilstede ved Sangen var om Aftenen foruden vi selv
Skovtrolden (en kort Tid), Sjemeikkas gamle mutte Husholderske og*
nogle fremmede Børn; men den bedste Tilhører blandt os alle
var Gubbens egen Sønnesøn, en hvidhaaret og blaaøjet lille
livana, Farfars Øjesten. Da Sangen tog ved, kravlede han op
paa den gamles Knæ, og naar Linien gentoges, hviskede han
ofte med, nikkende og smilende; Farfar forsikrede, at han kunde
allerede Størstedelen af disse Kvad. Den lille livana havde i
Vandrelærerens Skole (kiertokoulu) nogenlunde lært at læse, en
Kunst, som ingen af de ældre havde nemmet; „om blot Midlerne
slaar til," mente Gubben, „skulde han gærne engang i Sordavala
Skole." Her fostres da maaske en boglærd, der samtidig bliver
en sidste ægte Folkesanger af Sjemeikkaslægten: Kvadene har
han arvet fra Fædrene.
Til Natten fik vi en hel Gaard overladt; Sjemeikkas afdøde
Søn havde ejet Nabogaarden, der nu stod tom. Gubben fejede
her det værste Støv af Gulvet, bredte Madrats og Tæpper og
aftalte en Fisketur tidlig næste Morgen. Jeg var endnu ikke
falden i Søvn, da den gamle Mand, der var gaaet sent til Ro, kom
frisk og munter Kl. 3 om Morgenen og purrede os op.
Studenten gik med, jeg foretrak at hvile. „Sov De blot i Fred," sagde
Sjemeikka venligt. Men da Solen brød frem, fik ogsaa jeg min
Fangst; der blev levende og farveprægtigt i den øde Gaard, og
først da tre skinnende røde, to sorte og to grønne Skabninger
var nedlagt, fik jeg sovet i Fred. — Mens vi siden nød de kogte
Aborrer, den anden Fiskefærds Udbytte, sang og spillede
Gubben endnu engang for os; saa tog vi hjærtelig Afsked, og Sje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
