Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Runosangere og Gracdekvinder
249
endog særdeles smukt; hun skildrede, hvorledes hendes egne
Børn et efter et var vokset til og fløjet ud fra Hjemmet; nu
sad hun næsten ene her i Skoven og længtes; hvad Under da,
om hun blev glad, naar to fremmede „med frisk Lød" traadte
venligt under hendes Tag just for at træffe Akuliina? — Efter
min Ledsagers Skøn og Sangerskens egen Paastand, blev Kvadet
improviseret. — Ved Teen underholdt Akuliina os paa det
livligste, om sin Rejse til Helsingfors og om sin Sorg over at
være bleven glemt ved Indbydelserne til Sangerfesten i Sordavala,
hvor Runosangere og Grædersker nys havde optraadt. Var det
en Tankeforbindelse, naar hun straks derefter gav os Kvadet om
Lemminkäinen, der ikke bødes med til „Gudsfolkets" Bryllup,
hvor dog selv halte, blinde og lamme blev budne, men som drog
did alligevel? Ogsaa Akuliina var en flink Runosanger; hendes
„episke" Melodi var ejendommelig og smuk, højst forskellig fra
Sjemeikkas. Til Slut lod den ene af Drengene (A.s Søn?) sig
formaa dl at synge om Väinö og Joukahainen; jeg glædede mig
allerede over at træffe endnu en Sanger i den unge Slægt, men
saa viste det sig, at Sangen var lært udenad fra et trykt Hæfte;
i „kiertokoulu" havde Drengen lært at læse. — Saa skiltes vi
fra den mærkelige Kvinde, der dog ikke græd af Sorg ved vor
Bortgang, men venligt bad hilse i Danmark. — Da Studenten
fortalte hende, at man ogsaa dær kendte lidt til de gamle finske
Kvad, tænkte hun sig det tilgaaet saaledes, at en dansk Tilhører
ved en „Sangerfest" i Finland havde hørt Kvad foredrage og
siden bragt dem hjem til Danmark.
Dagen efter flk vi i Jalovaara By endnu en mærkelig
Græ-derske at høre; det var Konen Sisso. Storbondens Søstre
ledsagede os til hendes Gaard. Hun var gammel og lidt affældig.
Konen Sisso tilbød, efter at vi havde nydt det uundgaaelige
Traktement, at gaa med os ud paa Gravpladsen, saa vilde hun græde
der. I græsk-katolske Landsbyer findes fra hedensk Tid af en
saadan kalmisto (Gravplads), en ældgammel Fyrrelund, hvis
Træer er hellige; de tør ikke fældes, og falder de af sig selv,
faar de Lov at muldne bort der paa Stedet. Der er skummelt
under de høje Fyrre. Over hver Grav staar en Slags
Dobbeltkors med to Tværpinde; fra den nederste og bredeste gaar to
Skraastykker op mod Længdestokkens Spids, saa der dannes en
Trekant, som omslutter et Enkeltkors. Jeg saa Aarstal, men ingen
Tilskueren 1907 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
