Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Blandt Runosangere og Gracdekvinder 250
Navne paa Gravene. Her kommer de gamle Kvinder og ofrer
Mad til de døde, den bedste, Gaarden kan byde; naar Maden
er forsvunden, glæder de gamle sig — og Bygdens Hunde
længes efter næste Offerdag. Konen Sisso førte os hen til en Grav;
her laa hendes Søn og Svigerdatter, der var døde som unge for
tretten Aar siden, og her satte hun sig ned, tilhyllede Ansigtet
og istemte sin Klagesang — med mindre vakker Stemme end
Akuliina, men med voldsom, næsten krampagtig Graad mellem
Stroferne. Trods det for en Vesterlænding stødende i Situationen
er der næppe Tvivl om, at Sorgen i Øjeblikket var følt; hun
sad tavs en lille Tid, efter at det lange Kvad var sluttet. To
voksne Sønner fra Gaarden havde listet sig derud efter os og
lyttede ærbødigt til Moderen. Sangen var ikke nogen Ny
improvisation; den digtedes, dengang de to unge Folk døde. Siden
kom Konen op paa Gaarden og gentog langsomt sit Kvad, der
faldt vanskeligt at forstaa endog for Gaardens Folk; een af de
unge Damer fik dog optegnet en Del af Sangen og overlod den
velvilligt til Meddeleren; lidt deraf skal gengives her, saa godt
jeg har forstaaet det. (I Prosa, da Metret — overvejende
daktylisk — er ganske uregelret.) Den omtalte er først de afdødes
spæde, efterladte Søn, og hans afdøde Moder tænkes her at føre
Ordet:
Min elskede lille, som en flyvende Fugl blev han ladt ene, til at flagre i
den lette Luft, min egen Yndling ene i Vaarens bidende Vind; det herlige
Hæggeskud overgav man i Stormenes Skød.
Mit elskede. Billed, kom og lyt [ved Graven], hvor den elendige (Fader]
jamrer sammen med den gode Blomst [Moderen], hvor jeg, Staklen, som fødte
Dig, jamrer over mit Barn, hvor jeg forkynder min evige Kval. —
(Nu faar Farmor Ordet og taler til sin Søn:)
Du, den første jeg fostred, tog Tilflugt til Græstørvens Tue; Du segned
og steg frem for den Alvældige, Højbaarne.
Jeg vented i Dig mit Værn for de gamle Dage, Du elskede, hvem jeg
fostred. Ej vented denne Viv at leve slige Dage som disse, ej heller at gaa
gennem saadanne Nætter, som da min elskede Lovpriste blev ophøjet til de
høje Himle. — Min kære, min snehvide Søn er nu i den bedste Bolig–
Da Konen Sisso hørte, jeg var ugift, sang hun uopfordret
den Klagesang over Brudens Afsked fra Hjemmet, som burde
synges ved mit Bryllup. Naar Grædersker optræder i Kor, som
ved Bryllup og Ligfærd, hvor de ret bruger Stemmen con amore,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
