- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
251

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blandt Runosangere og Gracdekvinder

251

skal der efter Sigende stærke Nerver til at staa denne
Graad-lyrik ud. — Tilsidst mødtes grelt gammel og ny Tid:
Digterinden, Grædersken som ofrer paa de dødes Grave, blev af
pie-tetløse Hænder ført ind under Grammofonen; hun lo hjærteligt
ad den finske Variétékomikers Glansnummer og fik Taarer i
Øjnene ved Petersborgprimadonnaens Arie. Men Dagen efter
har hun igen sunget og grædt i Gravlunden. —

Fra Suistamo drog jeg tre Dagsrejser mod Nord til et Sogn
ved den russiske Grænse for Østen om denne mulig at træffe
Sangere. I disse Egne (Nordøst for Kajana) kunde de ventes
ganske ukendte med moderne vesterlandsk Kultur og med al
Optræden paa arrangerede „Sangerfester". Et ungt Menneske i
Sognet viste den store Venlighed at følge mig den lange Vej
Østpaa. Det nærmeste Maal var Akonlahti Kirkeby; skulde
Sangen her være helf forstummet, vilde jeg søge op mod Nord til
Latvajärvi, hvor den navnkundige Arhippa i sin Tid sang sine
rige Kvad for Lønnrot. En finsk Lærd i Sydlandet mente, at
hans Søn Miihkali muligvis levede endnu. — De første Mil fra
den finske Kirkeby slåp vi med Vognskyds, saa tog
Ødemarks-livet fat; stundom kom man et godt Stykke frem med Baad,
men i Reglen maatte vi vandre — ad Stier, mod hvilke
Suista-mos Rideveje var sande Bulevarder; over de talrige Sumpe førte
„Broer" dannede af slanke Træstammer, lagt fremefter enkeltvis,
sjælden dobbelt; over disse skred vi frem, indsmurt paa Ansigt,
Nakke og Hænder med Begolie mod Myggene og iført
Skind-pjækser (pieksut) med blød Bund. Jeg skal ikke glemme
Gaard-og Hytteboernes store Gæstfrihed, overalt hvor vi kom hen paa
russisk som paa finsk Side; ret renligt var der de fleste Steder.
I Jokela Gaard, hvortil vi naaede i Baad Kl. 1V« om Natten,
stod Mand og Kone nok saa redebont op, redte Seng til os og
mættede os næste Morgen og Middag; for alt det beregnede de
sig, da vi bad om at maatte betale, 75 Penni (ca. 55 Øre). En
Mand Øst for Grænsen roede os en Times Vej gennem Aa og
Sø; det værdsatte han til 25 Penni. De fleste holdt nok af en
god Passiar, efter at de fornødne Indgangsformularer var
over-staaede: Hilsen til Gaarden og (Vest for Grænsen) Hilsen fra
Kirkebyen; „hvad Nyt høres der?" „Naa Tak, der høres ikke
noget særligt." Det samme beroligende Svar maatte ogsaa gives
paa en Gaard, hvor vi dog fra Nabogaarden kunde melde, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free