- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
264

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Rud. Bergh: Richard Strauss’ Salome og musikalsk Hypermodernitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

Richard Strauss’ Salome

ledes som Strauss. (Strauss, som lever af de Smuler, der falder fra
Wagners Bord!).

En Kunst, som for første Gang med Tilsidesættelse af alle dybere
og ideellere kunstneriske Hensyn driver det rent udvortes
Effekt-magen til det yderste, blænder, imponerer let Mængden, navnlig naar
den tillige bestikker ved en over al Maade raffineret Teknik, og leder
Opmærksomheden bort fra det væsentlige og betydningsfulde. Og der
hører Tid til, at Begrebsforvirringen i Publikum viger for en sundere
Betragtning. Hvilken Nervepirring af ganske ny Art maa det have
været, da man f. Eks. for første Gang saa Døden, plastisk fremstillet
som et forgyldt Skelet krybe frem under et broget Marmortæppe!
Saaledes søger vel nu de blaserede Bourgeoisidamer ny Pirring for
deres trætte, slappe Nerver i den musikalsk-realistiske Fremstilling af
Johannes den Døbers Martyrium. Og Journalister synger endda daglig
deres Dithyramber til Smagløshedens Pris ud i Publikum.

Egentlig er det en Latterlighed, at der i Publikum findes
Elementer, som sværmer for Strauss’ senere Værker (ligesom, navnlig i Wien,
for Mahlers Symfonier). Thi disse Værker skulde højst ved deres
raffinerede Teknik kunne frembyde Interesse for Musikere. Men ogsaa
naar man diskuterer Sagen med Musikere, overraskes man. Med hvor
mange talentfulde Musikere har jeg ikke talt om denne musikalske
Retning, og næsten bestandig hører man Udtalelser som disse: „jeg
indrømmer, at Indholdet er yderst tyndt," „ja, Opfindelsen er elendig
banal" — men derefter tilføjes „men jeg beundrer ham (det være nu
Strauss eller Mahler eller lignende Komponister) som Tekniker; han
kan forskrækkelig meget." Hvor faa har den Indsigt eller det Mod at
tone det rene Flag: wo Nichts ist, hat die Technik ihr Recht
ver-loren; har Kunstværket intet indre Værd, intet personligt Indhold,
giver jeg ikke en sur Sild for dets Teknik. Og hvor faa har Følelsen
af det kunstnerisk perverse i dette, at vi ikke mere høre Teknikken
for Musikkens Skyld, men indholdsløs og ofte hæslig Musik for
Teknikkens! Hvor mange har vel den rette Følelse af Modbydelighed
over for den tekniske Overlæsselse ved en saadan
Skønhedsforladthed? Og hvor mange har en Smule Følelse af Indignation over for
den Svindel, der drives med slig Kunst? I alt Fald hos mange er det
en Mangel paa Mod. Der er Perioder, i hvilke det er modigt at træde
ind for det nye,,men der er visselig andre Øjeblikke, da der hører
langt mere Mod til at være konservativ og til hensynsløst at hævde,
at den hypermoderne Kunst er Forfald og Forvildelse. I en slig Peri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free