- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
278

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

Tænkning og Tro i vore Dage

larisering. Kunsten at popularisere er saa vanskelig, fordi det
ikke blot gælder om at meddele færdige Resultater, dogmatisk
udformede Sætninger, men om at give en Forestilling om
Arbejds-maade, om Begrundelse og Begrænsning. Opgaven maa være at
føre ind i Forskerens indre Værksted, og det kan kun gøres
indirekte, gennem Antydninger og ved at vække Selvtænken. Det
er den gamle sokratiske Metode, som maa anvendes, hvis
Popularisering skal betyde andet og mere end at fylde med færdige
Forestillinger, hvis Udspring og Rækkevidde ikke forstaas. —

Hvad der gælder for Videnskaben, at den skarpt maa skelne
mellem den virkelige Erfaring og den Tydning, vi giver den i
vore Principper, Love og Hypoteser, det gælder paa sin Vis
ogsaa for Personligheden i det hele. Og dette er et Hovedpunkt
i den Betragtningsmaade, jeg gør gældende. Hvis Videnskaben
har været for dogmatisk, d. v. s. hvis den har betragtet sine
Principper og Hypoteser som evige og nødvendige Sandheder, saa
har Dogmatismen i endnu højere Grad kunnet brede sig paa
det personlige Livs Omraade. Man har een Gang for alle slaaet
fast, hvilken aandelig Næring ethvert Menneske behøver, —
hvad han behøver at tro og haabe for at føre et ædelt Liv og
holde sig oppe under Livets Kamp. Man har overset de store
Forskelligheder mellem Menneskene indbyrdes. Og man har
glemt, at en Personlighed ikke er færdig paa noget Trin eller
i nogen Form; stedse kommer nye Oplevelser, i hvilke den vundne
Overbevisning skal staa sin Prøve, nye Situationer, i hvilke det
hidtil opnaaede Livsudbytte skal godtgøre sin Værdi.
Personligheden kan kun vokse med sine større Formaal, naar den ikke
uden Prøvelse slutter af i bestemte Synsmaader. Her er et Punkt,
hvor Videnskabens Historie indeholder en Belæring for det
personlige Liv i det hele, idet den viser Nødvendigheden af at hæve
sig over det tilvante, det nærliggende og anlægge nye
Synspunkter for at forstaa det nye. Derved udelukkes ikke den
Samling, Inderlighed og Koncentration, hvori al Tro bestaar. Det
er blot de een Gang for alle fastslaaede Former, der rokkes ved.

Der kunde synes at være noget hvileløst eller tantalisk ved
denne Betragtningsmaade. Men hverken i den indre eller i den
ydre Verden gives der absolut Hvile. Og Beundringen over
for Livet i os og uden for os falder dermed ikke bort; paa
Højdepunkterne i vor Stræben vil den stadig bryde frem;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free