- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
280

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

Tænkning og Tro i vore Dage

Mennesker, der bliver af Betydning for det religiøse Livs
Ejendommelighed hos de enkelte. Jeg har fremhævet den i min
Religionsfilosofi, og det har interesseret mig meget at se, at ogsaa
andre Psykologer lægger stor Vægt paa den. Det er
Modsætningen mellem disharmoniske og ekspansive Naturer — mellem
dem, i hvis Sind stridende Kræfter rører sig, og hvis Trang
derfor væsentlig gaar ud paa at finde Hvile, og dem, hos hvem en
stor Kraft og Fylde trænger sig frem, og hvis Trang derfor gaar
ud paa at finde Afløb og Form. Hines Liv vil frembyde
indgribende Kriser og Svingninger; disses Udvikling vil foregaa
mere som en stadig fremadskridende Strøm. Jeg har søgt at vise,
at alle Typeforskelligheder paa det religiøse Omraade kan føres
tilbage til denne Modsætning.’)

Man vil hertil sige, at der jo fra religiøs Side stadig henvises
til Erfaring. Men herved føres vi tilbage til det Hovedpunkt i
Trosproblemet, som jeg allerede har henvist til.

Naar den enkelte skal udtrykke sine Livserfaringer, griber
han uvilkaarlig til de overleverede religiøse Forestillinger. Og
Overleveringen — den i Samfundet raadende Bekendelse —
ytrer sig ikke først, naar det gælder at finde Form og Udtryk.
Overlevering og modtagne Forestillinger væver sig ind i de
tilsyneladende umiddelbare Erfaringer, i Syner og Forestillinger,
der antages at opstaa aldeles paa første Haand og af rent indre
Kilder. Senere virker den raadende Bekendelse, naar den
enkelte mere bevidst vil tyde, hvad han har oplevet. Den har en
stor Magt derved, at den er bestemt udformet og udarbejdet;
den imponerer ved sin Ælde, og den virker maaske endog
tvingende gennem sin sociale Organisation. Derfor har religiøs
Erfaring hidtil mest bestaaet i, at de enkelte har søgt at genfinde
og godkende de* overleverede Forestillinger i deres egne
personlige Erfaringer, og ofte har de da fremtvunget formentlige
Oplevelser, Tilstande, der i Virkeligheden ikke havde Rod i deres
Natur. Deraf den krampagtige Form, det religiøse Liv ofte har
antaget.

Videnskaben har indset, at en Hypotese ikke er fuldt
bekræftet, fordi Erfaringerne kan forstaas ved dens Hjælp, men at
det ogsaa omvendt maa vises, at Erfaringerne kun kan tydes paa
denne bestemte Maade, og at ingen som helst anden Hypotese

’) Mindre Arbeider. Anden Rakke. Pg. 124 125.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free