Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281 Tænkning og Tro i vore Dage
er mulig. Derfor antage mange Naturforskere, at de
Grundsætninger, efter hvilke Naturvidenskaben har arbejdet, saa længe
den har bestaaet, ikke er fuldt beviste, fordi det ikke er sikkert,
at ikke ogsaa andre Grundsætninger vilde kunne føre til samme
Resultater. Hvad det religiøse Problem angaar, vil i Lighed
hermed det afgørende blive, om fri og uhildet personlig
Livserfaring med Nødvendighed fører alle tilbage til de overleverede
Trosforestillinger. Dette er Hovedsynspunktet for det religiøse
Problem i vore Dage. Paa mange Punkter vil som hidtil Striden
føres fra Naturvidenskabens, den historiske Metodes og den
kritiske Filosofis Side. Men Hovedsagen vil være, om man lærer
at skelne mellem Oplevelse og Tydning. Det er denne Skelnen,
danske Tænkere har villet indskærpe med deres Fordring om
personlig Sandhed, og hvis Vigtighed den nyeste psykologiske
Forskning paaviser. Det gælder nu ikke mere blot om at
fortolke gamle Bøger, men om at fortolke selve Livet, det Liv, der
er rigere og dybere end nogen Overlevering kan udtrykke. Hvis
der ad denne Vej høstes ny Vin, saa vil det vise sig, om den
kan rummes i de gamle Læderflasker.
Forsøget er allerede begyndt med Anerkendelsen af
Religionsfriheden. Thi denne hviler paa den Forudsætning, at der ogsaa
udenfor de positive Religionssamfund kan føres et værdigt og
ædelt Menneskeliv. Først blev den aftvunget de kirkelige
Magthavere; men den er efterhaanden blevet et positivt Princip, et
Udtryk for Tilliden til menneskelig Erfaring og menneskelig
Udviklings selvstændige Betydning. Jo mere Kirken opgiver at virke
med ydre Magt og som Statsinstitution, altsaa under dens
fremadskridende Udsondring fra Staten, des mere Plads vil der blive
for selvstændig Livserfaring. Kirken vil komme til at virke for
sine Idealer under andre Forhold end før; den træder nu for
første Gang siden sin Heltetid ned paa Arenaen og bliver stillet
paa lige Fod med andre menneskelige Bestræbelser for at hævde
Livsværdierne. De forskellige Kirker og kirkelige Retninger staar
paa forskellig Maade over for denne Bevægelse. Vi følger alle
med Spænding Kirkekampen i Frankrig. En lignende Bevægelse
er begyndt i Rusland, ikke blot i Tolstois Virksomhed, men
ogsaa fra andre Standpunkter end hans. En karakteristisk Ytring
faldt for nogle Aar siden fra en højtstaaende russisk gejstligs Side:
„Naar der brydes Breche i Kirkens Mure, saa er Inderligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
