- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
282

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

Tænkning og Tro i vore Dage

et altfor sårt Materiale til at stoppe den!" Men det er nu engang
saaledes, at Samfundsformer og Samfundsbekendelser kun har
Betydning som Udtryk for indre Kræfter. Dette vil mere og
mere blive Maalestokken for alle Dogmer, al Kultus og alt
Kirkevæsen.

Maaske vil, som jeg allerede har antydet, Striden blive evig
mellem dem, hvis Tanker om Livet kan formes i en
Bekendelse, de kan have fælles med andre, og dem, hvis indre Liv
— hvad enten det nu er et Fortrin eller en Mangel — ikke kan
lægges til Rette paa denne Maade. En aandfuld dansk Præst
sagde engang: „En søgende Menighed er en Uting." Det er
sandt, at et religiøst Samfund maa slutte sig sammen om en
bestemt Livsopfattelse, og at den stadige Søgen maa være de
enkeltes Sag. Men hvis nu det inderligste, personligste,
værdifuldeste, der kan erfares, ikke kunde udtrykkes i noget Dogme,
saa lidt som det gaar op i nogen videnskabelig Sætning, var det
saa en Uting at være en søgende og blive ved at være det?
Mon Livet altid rører sig stærkere i dem, der har alle
Rubrikker i deres Bekendelse udfyldte, end i dem, der trods alvorlig
Søgen ikke havner i nogen afsluttende Bekendelse?

Dette Spørgsmaal er i mine Øjne det vigtigste, der i vore
Dage kan stilles, og det, hvis Besvarelse danner det afgørende
Skel. Det har sin Betydning ved at lægge os paa Sinde, at i
Livet som i Videnskaben gælder det til sidst om at bygge paa
Erfaringer, man selv har gjort, og hvis Tydning man ikke tager
af andres Haand. Den enkelte er — baade i Livet og i
Videnskaben — afhængig af Slægtens Overleveringer, baade af de
ærværdige og af de mislige. De er for ham snart en Hjælp, snart
en Skranke. Men om de i det enkelte Tilfælde er Ære værd
eller ikke, og om de er Hjælp eller Skranke, det kan den
enkelte til sidst kun afgøre ved den Erfaring, han paa egen Haand
kan gøre.

Striden i Aandens Verden vil blive ført paa bedre Vilkaar
end hidtil, hvis denne Betragtningsmaade — hvad der er nogen
Grund til at tro — trænger mere og mere igennem. Og kun
hvis det sker, kan den, der baade bekymrer sig om Tankens
Frihed og om det personlige Livs Inderlighed, se Fremtiden i
Møde med Tillid.

Harald Høffding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free